Var til et fantastisk foredrag den 26 februar 2013, med Niels-Christian "Klemme" Clemmensen, hvor temaet var sporene af oldtidens marksystemer.
Her fik man et større indblik i hvad man skal kigge efter på LIDAR kortene. Der vil nu blive lavet nye LIDAR kort i DK, hvor tætheden af stråler vil gå fra 1-2 til 8-9 punkter. Disse kort bliver meget detaljerede, håber de bliver offentlige når de er færdige.

BREAKING NEWS !

Hannes fantastiske fund på falster denne fordrukne romer bliver undstillet på Nationalmuseet. Åbningen af danefæ udstillingen er fredag den 30 januar 2014. Denne dag er der 120 detektor entusiaster på plads som en del af Nationalmuseets Danefædag.
Endnu engang et stor tillykke til Hanne med det flotte fund og danefæ godtgørelsen.

Hannes romer figur blev placeret på 8. pladsen på danefæ top 10 for de bedste fund i 2014. Se videoen her fra DK4

Mvh. Freddy
Formand
Furesø Detektorgruppe

UNIKT UNIKT DANEFÆ KASTER NYT LYS OVER FALSTERS FORBINDELSER TIL ROMERRIGET.

Navnet er Papposilenos. Han er 2000 år gammel og kommer fra Romerriget. Han ser ud som den græske filosof Sokrates. Han er festlig, fed og fordrukken, og så har han ligget i med adskillige.

Dét er den korte historie om et unikt fund af danefæ, som er dukket op ved Falsters Virke nær Falkerslev på Falster. Fundet er en lille bronzefigur. Den forestiller satyren Papposilenos, som i romersk mytologi var en fast følgesvend til vinguden Bacchus, som er kendt for heftige fester, hvor der blev drukket igennem.

At figuren kom til Nationalmuseet, skyldes finderen Hanne Jensen, som fandt den tilbage i efteråret 2010, da hun sammen med andre medlemmer af Furesø Detektorgruppe var inviteret på gæstevisit på Falster.

- Det er mit første metaldetektorfund overhovedet. Da den dukkede op, syntes vi alle, at den så ny ud, og at det derfor nok ikke var noget særligt, men jeg tog alligevel figuren med hjem, fortæller Hanne Jensen. Et andet medlem af detektorgruppen fandt via internettet ud af, at figuren måske var danefæ, og derfor sendte Hanne Jensen den til Nationalmuseet.

På Nationalmuseet er arkæolog og museumsinspektør Peter Pentz meget glad for, at den lille figur blev indleveret. Figuren, der dateres til perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr., er nemlig den første af sin slags nogensinde fundet i Danmark.

- At den slags figurer først dukker op nu kan skyldes, at mange detektorfolk tror, at de stammer fra 1800- og 1900-tallet, hvor man i stor stil har kopieret romerske genstande og solgt dem til turister, siger Peter Pentz, der opfordrer til, at man altid tjekker sine fund grundigt og ikke bare kasserer dem, hvis de ser nye ud.

Romerne drak igennem
Peter Pentz forklarer, at figurerne altid blev fremstillet som par, og at de oprindeligt har siddet på hovedgærdet af en romersk seng af den slags, romerne lå på, når de spiste og holdt fest.

- Romerne forstod at drikke igennem, og de holdt nogle voldsomme, dyriske fester, de såkaldte bacchanaler. Det var vilde drukfester afholdt til ære for vinguden Bacchus. Festerne var så vilde, at de på et tidspunkt blev forbudt, så det er derfor meget symbolsk, at netop Papposilenos, den mest fordrukne af vingudens følgesvende, prydede en sådan seng, fortæller Peter Pentz.

Ifølge mytologien var Papposilenos den ældste af følgesvendene, og det var ham, der førte an i løjerne, når romerne drak sig i hegnet. Derfor ser man ofte Papposilenos afbildet bærende på vinsække, med vinfade eller båret på et æsel, fordi han var plørefuld.

Papposilenos havde også den evne, at han - modsat de fleste mennesker - blev klogere, når han drak, og han er tilskrevet en lang række visdomsord, hvis indhold mange i dag nok vil betegne som tvivlsomme. Et af dem lyder: ”Det er det største uheld for et menneske at blive født, men når det nu er sådan, så kan man ligeså godt dø hurtigt.”

Fundet nær jernalderboplads
Hvordan en romersk sengefigur er endt på Falster, er uvist. Men figuren har et boret hul, der antyder, at den på et tidspunkt har haft en anden funktion, og derfor har hele sengen ikke nødvendigvis fulgt med.

Ifølge arkæolog Kasper Søsted fra Museum Lolland-Falster kan figuren være plyndringsgods, men der kan også være tale om diplomatiske gaver givet af romerne i forsøget på at skaffe sig allierede blandt Nordens barbarer.
Han mener, at det er et fantastisk lille fund, som supplerer den kendte viden om kontakt mellem Lolland-Falster og Romerriget.

- Netop Lolland-Falster er kendt for nogle meget enestående sæt bord- og vaskeservice samt sølvbægre importeret fra Romerriget i de første to århundreder e.Kr. Det er luksusgenstande, der oprindelig blev brugt af fornemme romere, så på den måde passer en figur fra en seng ganske fint ind i billedet, siger Kasper Søsted.

Kasper Søsted har også et bud på, hvor den romerske seng kan have stået.

- Fundstedet ligger lige syd for Falster Virke, som er et af Danmarks største forsvarsanlæg fra jernalderen, og man må formode, at det netop var omkring Virket, at datidens magtfulde falstringer holdt til. Museum Lolland-Falster har Ikke så langt fra fundstedet udgravet en boplads, som kan dateres til de første århundreder e.Kr., forklarer Kasper Søsted, som ikke vil afvise, at der stadig ligger en tvilling til Papposilenos og venter på at blive fundet i den falsterske muld.

Om datidens falstringer så også lå til bords, når de holdt fest, tør hverken Kasper Søsted eller Peter Pentz udtale sig om, men der var meget tæt kontakt mellem Skandinavien og Romerriget. De vil ikke afvise, at nogle fine romerske bordmanerer sneg sig ind hos datidens skandinaver, der af romerne blev betragtet som en flok fordrukne barbarer.

Papposilenos bliver nu erklæret for danefæ, og der venter Hanne Jensen en dusør.

Fakta: Bacchus og Papposilenos

• Bacchus var den romerske vingud og en af de mest populære guder i det gamle Rom. Han var det romerske modstykke til den græske vingud Dionysos. 
• Bacchus optrådte i selskab med hunde, æsler og muldyr samt satyrer. 
• Bacchus og hans følge var genstand for en voldsom og grænseoverskridende kult, der kredsede om umådeholden beruselse. 
• Papposilenos var den ældste af satyrerne og derfor den mest anerkendte. Satyrer er vilde, umådeholdende mytologiske væsner i menneskeskikkelse forsynet med bukkefødder.

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum - og vi er mange museer i ét.

Ole Harpøht var på tur med sin metaldetektor og han spottede denne flotte skiveøkse.
Ole har fundet en kanthugget skiveøkse fra den sidste del af jægerstenalderen, ca. 6.200 år gammel.
Den er fundstedet taget i betragtning meget mere sjælden end en sleben økse fra bondestenalderen. Kanthuggede skiveøkser forekommer stort set kun på bopladserne langs Øresund. Andre steder anvender man fladehuggede skiveøkser.
Det er kendskab til fund af fire skiveøkser af denne type i området.
Dette fund fortæller, at her har været jægere fra Øresund på besøg, og ikke fra Roskildefjord, hvor skiveøkserne er fladehuggede.

Vi er mange, der startede interessen for arkæologi efter at have fundet en simpel flintøkse eller flække på en tur langs én af vore kyster.

Her boede jægere og fiskere i ældre stenalder, og her er efterladt tusindvis af flintredskaber. Ofte slidte eller knækkede stykker, men de gav dog ofte den særlige følelse af samhørighed med vore forfædre for 6 - 8000 år siden. Alene fortæller flintredskaberne jo ikke så meget om tilværelsen i stenalderen. Der begynder først at danne sig et billede, når man finder alle de andre spor af en boplads: fiskeudstyr, dyreknogler og andre føderester, våben, skafter, tekstiler samt rester af folkenes hytter, værksteder, bålpladser og grave.

Alle disse ting er vi i Danmark heldige at finde i havbunden, hvor bopladserne i den sydlige del af landet har været zeskyttet under vand og bundaflejringer i mange tusind år. I løbet af de sidste 50 er der fundet og undersøgt en del af disse righoldige bopladser.  -  Og nu er bogen om den kendteste af disse pladser udkommet efter et langt og grundigt forarbejde: 'TYBRIND VIG' af arkæologen Søren H. Andersen.  Bopladsen ved kysten af Lillebælt syd for Middelfart blev udgravet1978 - 87. Ikke mindst fundet af flere padleårer med indskårne og farvede mønstre har gjort pladsen berømt.

I 1990-erne stod Søren H. Andersen for undersøgelsen og udgravningen af en nærliggende undervandsboplads: 'RONÆS SKOV'. Også denne plads har fået sin nyligt udkomne bog på 230 sider.  Tybrind-bogen er på 432 sider, og begge bøger er af høj standard, i smukt udstyr og de mange smukke billeder gør det til en nydelse at fordybe sig i bøgerne.

Kig efter bøgerne, når du næste gang besøger museumsbutikken på Nationalmuseet, det bliver svært ikke at falde for én eller begge bøger, som bringer en masse ny viden om stenalderen og samtidig trækker tråde til andre danske og udenlandske fund.