Farum Lillevang har et areal på 108 ha. I Farum Lillevang vokser fortrinsvist bøg, eg og ahorn, og der er forholdsvis få nåletræer. Skoven en højstammet skov, hvor man om foråret kan glæde sig over tæppet af hvide anemoner. Dele af skoven er udlagt til urørt skov, bl.a. området ved gravhøjen Kaffehøj, der har ligget urørt siden 1905. Det er et spændende område, som ud over kulturspor fra fortiden byder på et interessant dyre- og planteliv.

Området i og omkring Farum Lillevang er særdeles interessant. De mange spor fra vores fortid i form af bronzealderhøje, spor fra en Middelalderlandsby, et pottemagerværksted, jorddiger, og meget mere er et besøg værd.

Kaffehøjens navn er opstået på grund af, at den var et yndet udflugtsmål før i tiden. Nabohøjene blev så passende kaldt Tehøj og Kakaohøj.

Nedenfor kan du vælge blandt følgende sider:


Klik på kortet for at se det større
farum lillevang terkelskov300