Den 9. april 2010 udgav Værløseegnens Historiske Forening bogen:

UBUDNE GÆSTER – Stemmer fra Værløseegnen om besættelsestiden 1940-1945. Den er skrevet af en arbejdsgruppe på basis af beretninger fra lokalbefolkningen i den tidligere Værløse Kommune samt breve, indberetninger m.m. fra forskellige arkiver. Bogen er rigt illustreret med fotos fra den tid.

Her beskrives tyskernes voldsomme luftangreb på Værløse Flyveplads d. 9. april 1940, og hvordan et fredeligt landsogn på 2.719 indbyggere i løbet af besættelsestiden må affinde sig med, at der kommer ubudne gæster, der i antal svarer til de lokale beboere. Der ankommer 4 grupper:

·         Omkring 1000 soldater fra Luftwaffe indkvarteres på flyveplads og militærlejr.

·         Der oprettes en nazistisk tropsførerskole i Hareskoven.

·         Det nazistiske Sommerkorps oprettes og uddannes i Jonstrup.

·         I februar/marts 1945 ankommer omkring 1000 tyske og østeuropæiske flygtninge.

Bogen handler om, hvordan lokalsamfundet klarer sig trods de mange ubudne gæster – og andre trængsler i løbet af besættelsestiden.

Da bogen er udsolgt, kan du nu læse bogen online.


En berigtigelse:

I bogen ”UBUDNE GÆSTER” s. 151 står følgende udsagn: Om tømrer O. Gisli Andersen og Wilfred Collin, begge Hareskov og begge familiefædre på dette tidspunkt, som i efteråret 1944 var hjemme en søndag på bopælen for at hente rent tøj. En endnu ubekendt stikker angav dem, HIPO hentede dem, og de endte begge i fængsel. Begge overlevede, tømreren dog invalideret i ryggen efter slag af Kapo i Neuengamme. Tømrer Olaf Gisli Andersens barnebarn, Nils Gisli, har meddelt, at disse oplysninger ikke er korrekte for hans morfars vedkommende. Det er til gengæld oplysningerne på s. 129-130, hvor det fortælles, at Olaf Gisli Andersen blev leder af gruppen efter, at Wilfred Collin var taget af Gestapo. Gruppen måtte gå under jorden, men besøgte af og til familien. Under et sådant besøg blev Olaf Gisli Andersen taget februar 1945, og gruppen måtte erkende, at Gestapo havde kendskab til den. Nils Gisli har fortalt, at hans morfars dårlige ryg stammede fra et fald fra et stillads i februar 1944, og at Olaf Gisli Andersen aldrig blev sendt til Neuengamme. Han blev derimod sendt til Frøslevlejren, hvor han befandt sig fra 29. marts 1945 til efter befrielsen, fordi han meldte sig frivilligt til at bevogte tyskerne i Frøslev et stykke tid. Om tiden efter besættelsen har Nils Gisli tilføjet: ”Efter krigen mødtes Hareskovgruppens medlemmer hos min morfar for at snakke om hemmelige og fortrolige ting, imens blev der drukket en del øl. Det foregik bag lukkede døre, og min morfar talte aldrig om de slemme ting, de havde lavet under krigen. Jeg husker dog historier om min moster Janna, der som baby lå på våben i barnevognen. De havde sådan en gammeldags barnevogn med dyb bund, hvor der blev lagt maskinpistoler, som min mormor smuglede rundt i byen. Hun hjalp også med modstandsarbejdet, så godt hun kunne.”