Hvert andet eller tredje år går arkæologigruppens ”årlige tur” til et fjernere arkæologisk mål. Denne gang i oktober 2007 gik tidsrejsen til Valcamonicadalen i Lombardiet i Alperne øst for Milano og herfra i bus over Alperne til Zürich. Vi havde allieret os med DSB- rejsekontor, som stod for alle rejsens praktiske forhold. De lange stræk tog vi med fly.

I Valcamonicadalen er der 150.000 billedristninger- såkaldte helleristninger på stenfladerne. Her har befolkningen i alle perioder fra den ældste stenalder for 10.000 år siden til middelalderen ristede billeder om deres jagtdyr, om deres forhold til de højere magter, om begivenheder, om deres huse og boliger, og meget meget andet.

På et museum i Bolzano nær Valcamonica ligger Ötzy, den såkaldte Ismand, bevaret af isen som en mumie i fuld beklædning og med alt udstyr. Ötzi ligger ikke i en montre, men i en kæmpe køleboks med glasvindue, blandt andet med en bevaret, skæftet kobberøkse. I Zürich er der et nationalmuseum, som viser fund fra pælelandsbyer.

Valcamonicafolkene boede i pælelandsbyer bygget ud i søerne, som er en karakteristisk del af alpedalene. Mange husrester og ting fra redskaberpælelandsbyerne er bevaret i søbunden, hvor der er fantastiske bevaringsforhold for eksempel når det gælder træ og ben. På turen blev der også tid til, at besøge en vingård, Gardasøen, middelalderbyen, Bergamo, romertidens Brescia og meget andet. Fjorten pragtfulde dage med solskin og højt humør hver dag.