spillemandFoto: Ole Høj

HÅNDVÆRKS- OG MARKEDSDAG 19. AUGUST 2012, KL. 11.00-16.00

Igen i år afholder Furesø Museer og Værløseegnens Historiske Forening Hånd-værks- og Markedsdag, og dagen er fastsat til d. 19. august.

Håndværkets Dag er en gammelkendt dag, som i de senere år er blevet drejet mere og mere i retning af, at der ud over de gamle håndværk, som fx smed, trædrejer, håndarbejder, pilefletning, stenalderens værktøj mv., også indgår, at vi vil skabe en markedsstemning med fx en lirekassemand, salg ved boderne, involvering af de besøgende, hvor man selv kan få lov at prøve flere steder eller få en god snak med håndværkerne. Der bliver også lagt vægt på, at der er noget for børn (tag dine børn eller børnebørn med). Der er historiefortælling, gamle lege, spil, bygning af fuglekasser mv.

Og som sædvanligt spiller Værløse Folkemusikanter den gode gamle folkemu-sik. Der er muligheder for socialt samvær og for at købe kaffe, the, øl og so-davand og ikke at forglemme franskbrød belagt med ost eller andet godt! Og brødet er selvfølgelig bagt i Mosegaardens gamle stenovn.

KOM OG DELTAG TAG HELE FAMILIEN MED FÅ EN DEJLIG DAG!

smedjen

Fra Håndværks- og Markedsdagen 2011: Museumssmedjen - Foto: Ole Høy