Åbent hus på udgravningerne i Favrholm

ONSDAG D. 2. SEPTEMBER 2020 KL. 15-19

Kom og hør om de mange resultater og se de nyeste fund fra de arkæologiske udgravninger i Favrholm, når Museum Nordsjælland holder Åbent Hus onsdag d. 2. september kl. 15-19.

Mødested: Skurvognene for enden af jernpladevejen ved Smørkildevej 10, 3400 Hillerød. Parkering skal ske på grus-arealet ved rundkørslen.

Alle opfordres til at medbringe fornuftigt fodtøj, da det er et ujævnt terræn. Arrangementet kræver derfor også en vis mobilitet.

UDGRAVNINGERNE I FAVRHOLM

Efter 5 års udgravninger på sygehusgrunden er arkæologerne nu i gang med at undersøge områderne mellem sygehusbyggeriet og gården Favrholm, hvor Smørkilefingeren i den nye bydel Favrholm skal anlægges. I næsten hvert eneste lille mosehul er der spor efter affald og sakrale handlinger, og på hver eneste forhøjning er der spor efter bopladser. Området har været et sandt El Dorado med et mylder af liv, men kun i udvalgte perioder af oldtiden. I andre perioder har der været helt affolket.

Den første periode med befolkningsboom var for ca. 5500-5200 år siden, som svarer til første del af bondestenalderen. De tidligste bønder var tiltrukket af de fugtige overdrevslignende arealer, hvor de små forhøjninger var omgivet af vådområder. I vådområderne har man både smidt affald og ofret mennesker, økser og lerkar. Offerfundene er absolut de mest spektakulære, men affaldet giver det bedste indtryk af datidens beboere. Der er således fundet spor efter husdyr, blandt andet kvæg, svin og får. Desuden er der fundet masser af flint, både redskaber som knive og økser, men også restprodukter fra fremstillingen af redskaberne. Endelig er der fundet potteskår fra ødelagte lerkar, hvoraf en del har været flot dekoreret. Oprindeligt har der sikkert også været andet affald, for eksempel madrester, men det er ikke bevaret.

Det andet befolkningsboom ser vi i ældre jernalder for ca. 2500 til 1700 år siden. I denne ca. 800-årige periode er de mest massive spor fra tiden omkring 100-300 e.Kr., hvor man har anlagt huse på forhøjningerne og gravet tørv i mosehullerne. I de selvsamme moser ofrede man både lerkar, dyr, trægenstande og store mængder lyse sten. I to af moserne er der fundet større stenlægninger, som muligvis har været brugt til platforme i forbindelse med offerhandlinger. Man fortsatte desuden tidligere tiders brug af moserne til affald og andre aktiviteter, der afspejles i de mange knogler og lerkar i lagene fra den ældre jernalder.

De sidste bopladser forsvinder fra området i 4-500-tallet og først i 12-1300-tallet opfører man igen bygninger på arealet. Denne gang er der tale om en vandmølle, hvor møllekanalen og de sidste rester af møllehuset er bevaret. I forbindelse med udgravningen er der fundet store mængder trækul og brændte korn, som tyder på, at møllen er nedbrændt, sandsynligvis i 1300- eller 1400-tallet. Møllen tolkes som forgængeren for Favrholm Ladegårdsmølle, der blev fundet på arealet, hvor Klimaparken ligger i dag. Vandmøllen hørte til den middelalderlige landsby Egespur, som har ligget på markerne omkring Smørkilde Bakke, øst for Klimaparken.

De mange fund giver et fantastisk indblik i oldtiden og middelalderen, og selvom Danmarkshistorien ikke skal skrives radikalt om, så bliver vi meget klogere på datidens mennesker, både deres hverdag, men også de mange sakrale handlinger, som vi har fundet spor af. Mest epokegørende er nok spor efter mulige offerplatforme fra tiden omkring 100-300 e.Kr. Men en vandmølle fra middelalderen, som ovenikøbet er brændt ned, er bestemt heller ikke hverdagskost.