kroppedal 01

Et af langhusene markeret med landmåler stokke med udsigt til højdedraget Sejlsbjerg

Kom til “Åben udgravning” på fredag d. 31. oktober mellem kl. 13 og 15!

Sted: Marken ved hjørnet af Sejlbjerg/Hedesvinget på NærHedens område.
Vi vil bl.a. vise flintøkser og pilespidser og diverse potteskår, og fortælle lidt om vores store prøvegravning og om de spændende fund, vi har gjort af NærHedens tidligste beboere.

Kroppedal Museum udgraver i disse dage NærHedens arealer i Hedehusene.

Lige nu undersøger arkæologerne en boplads fra jernalder. De har fundet flere langhuse, og en kvadratisk lade, der har stået på pæle. Der er også spor af et par jordovne. Man kan se stolpehullerne fra husene, hvoraf to har været store langhuse bygget af kraftigt tømmer. Beboerne i det ene blev sandsynligvis begravet lige i nærheden: på bakketoppen Sejlsbjerg. Her har arkæologerne for et par uger siden udgravet en grav med en kvinde, der var gravlagt med flere lerkar og glasperler.

Ved åbent hus kan man se nogle af de oldsager, der er fundet på området under udgravningerne. Det er bl.a. fint forarbejdet pilespids af flint, flintsegl, og potteskår.

Husk praktisk fodtøj.