Loke Ried fra Stege har fundet kæmpe skat på en roemark på det østlige Møn. Efter bare 7 måneder med detektor graver han en mønt skat op. Mønterne er fra 1500 tallet.
Skatten stammer fra Grevens Fejde, der udspillede sig 1534-36
Et stor tillykke Loke med de indtil videre 350 mønter.
Nationalmuseet samt Vordingborg museum er allerede på plads med folk, som er gået igang med at udgrave pladsen.
I kan læse mere på nedenstående links
Ryethøj er en gravhøj fra bronzealderen med en pragtfuld udsigt. Højen er ikke udgravet. Den antages at være bygget omkring år 1400 f. Kr. Gravrøvere har forsøgt at grave ned gennem højens top, men tilsyneladende er det ikke lykkedes at komme ned til gravkammeret. Højen er den eneste bevarede af en række høje ved Ryget Skovby,
Stien rundt om Farum Sø er en af flere oldtidsstier på Furesø-egnen. Langs stien er placeret 10 nummererede informationspæle, som markerer steder af særlig interesse (se kort i folder som kan downloades her under). Hvis du vil vide mere om, hvad du ser, når du står ved en pæl, kan du ringe til telefon-nummeret på pælen (efterfulgt af pælens nummer) eller læse på hjemmesiden www.oldtidsstier.dk.
Oldtidsstien følger Farum Søsti, der af Furesø Kommune og Naturstyrelsen er afmærket med 37 sten. På et lille stykke i Ryget Skov afviger Oldtidsstien (rød) dog fra Søstien (violet). Vest om søen er der to ruter: Søstien inde i Ganløse Ore og en mere cykelegnet sti lige inden for skovdiget langs Sortemosen. Der kan ikke cykles ad de prikkede ruter.
STENDYSSER, GRAVHØJE OG HULVEJE FRA OLDTIDEN
Farum Sø ligger i en dal fra istiden, hvor der siden tidlig bonde-stenalder (se tidstavlen) har været en livlig tværgående trafik over Mølleåen i søens vestenden (ved Sortemosen) og østenden (ved Fiskebæk). Langs disse vejstrøg lagde vore forfædre i tidlig bonde-stenalder deres dysser. For mere end 5000 år siden byggede man inden for en periode på kun 300 år 40.000 storstensgrave i landet! Langdysserne med små rektangulære gravkamre er ældst – efter-fulgt af runddysserne og jættestuerne. I bronzealderen kom de større høje til. I gravkamrene finder man typisk skeletrester, lerkar og slebne flintredskaber. Stadig i dag møder vi langs stien seks af disse dysser, hvor de markerer tre systemer af gamle hulveje. Oprindeligt har dysserne været dækket af en af jordhøj, og rand-stenene har stået tæt omkring højen, men mange af stenene er gennem tiden fjernet og hugget til byggematerialer. Vejstrøgene er på kortet markeret med en lyserød skygge.
LANDSKAB OG NATUR OMKRING FARUM SØ
Farum Sø er en del af den mest markante tunneldal i Nordøstsjæl-land (Mølleådalen), dannet af smeltevand fra sidste istids store ismasser. De sidste ismasser smeltede for ca. 15000 år siden. Farum Sø udgør den østligste del af Naturparken mellem Farum og Slangerup. Stien rundt om Farum Sø går gennem fredede områder eller skov. Farum Sø med nære omgivelser inklusive Sækken og Sorte-mosen er EF Fuglebeskyttelsesområde. Årsagen til beskyttelsen er rørhøg og plettet rørvagtel. Fuglene kræver fred. Derfor er Sækken og Sortemosen ikke tilgængelige. Området er også EF Habitatområde med mange naturtyper fx hængesæk. Naturmæs-sigt er området særdeles varieret og spændende. Det skyldes ikke mindst stor variation i jordens indhold af kalk.
HISTORIER LANGS STIEN
Folderens inderside giver et overblik over stiens 10 informations-pæle, som markerer steder af særlig interesse.
NYE UNDERSØGELSER AF AGGERSBORG
Den gamle ringborg fra vikingetiden, Aggersborg, er ved at blive undersøgt af fagfolk, der finder nye ting, der kan fortælle om et dramatisk vikingeliv på kanten af Limfjorden.
Det er en plet på Danmarkskortet, der rummer enorme mængder af historie. Ikke mindst fra vikingetiden, hvor indsejlingen til Limfjorden var en strategisk brik i forhold til Norge og Tyskland.
Så kan man se hulvejene fra luften.
HØJDEMÅLSKORT
Vi kan nu bruge Højdemålskort(Lidar) kort. Højdemålskortet er nu tilgængelig på:
Sæt baggrundskort til Relief og wupti så kan man "se" gennem skoven.
På foto her over kan man se hulvejene i Præsteskoven, samt andre ting som vi skal have undersøgt nærmere.
RYDNING AF DYSSEN I PRÆSTESKOVEN DEN 7. MAJ
Efter at være dækket med skrald i omkring 25 år er runddyssen nu ryddet. Først blev birkeskoven omkring dyssen fældet, og herefter blev affaldet fjernet med en entreprenør maskine og bortkørt. Til sidst blev de fældede træer skåret i stykker og slæbt væk og dyssekammeret og dyssens overflade blev afrenset og reguleret.
Nu ligger dyssen som før eneboeren begyndte at bruge den som affaldsplads og i en lysning i skoven. Man kan komme frem til dyssen ved at følge hulvejssporende fra langdyssen og ind i skoven.
