Ilse Elley

Klik på ét af billederne for at se større billeder

 

Ilse Elley f Larsen (1947) var i mange år formand for Centerforeningen på Bymidten i Værløse. Hun var medejer af familiens forretning, Vinstokken på Bymidten.  Ilse fortæller om sine mange gøremål med Centerforeningen og Vinstokken, bl.a. om Værløsevinen, kurve med delikatesser og byjubilæet i 1998, hvor hun havde prins Henrik til bords ved frokosten på Kollekolle.

Vi hører også om hatteforeningen ”Margrethe”, og til sidst fortæller Ilse om at være pensionist og stadig være nysgerrig. Efter at have været væk i nogle år er hun og hendes mand  vendt tilbage til Syvstjernehusene, hvor Ilse også boede som barn. Her havde faderen, Aksel Larsen, nemlig Stjernebageriet. Nu bor hun i nr. 26 og har mange ure, som kan høres i baggrunden.

Billederne stammer fra Aksel Larsens scrapbøger, som Ilse har arvet. Hendes far har dagligt skrevet i dem i alle årene og sat billederne  ind.

Optaget juni 2015

Varighed 00.46.13

Interviewudvalget/ Nina