Klik på et billede for at få større billeder
13 skovtursdeltager (samt 2 hunde) mødte op til denne vinterlige tur, hvor vi så og hørte om Stenalderhuset - Kollekollehuset, som er ca. 9.6 m langt og 4.5 m bredt. Huset er orienteret nord-syd. Den ene halvdel mod nord er nedgravet og med ildsted og jordbord -bænk. Huset er fra tidlig bondestenalder, 3600 f. Kr. Det ældste bygningsspor fra vores område! Se Niels B. Thomsens billeder fra udgravningsstedet ovenfor. Desuden så vi på von Langens skovafdelinger med spændende træer, så én af von Langens afdelingssten og endte med at stå på det sted, hvor der må have været mange aktiviteter i bondestenalderen, og hvor Per Lotz har fundet skiveøkser og mange afslag. Nedenfor kan du se ruten.