KNARDRUPGAARD GENNEM HISTORIEN
Knarretorp eller Knardrupgaard kommer ind i historien som herresæde i den første halvdel af 1100-tallet. Mest sandsynligt er det Skjalm Hvides søn Ebbe Skjalmsøn, der er bygherren. Om herresædet var befæstet med et tårn eller blot en avlsgård vides ikke. Efter mordet på Erik Klipping i Finderup lade 1286, hvor Knarduphviderne er med blandt de dømte kongemordere, mister slægten Knardrupgaard til kongen. Ejendommen bliver kongsgård. I 1324 skænker kongen Knardrupgaard til Sorø kloster, men først i 1343 som følge af urolige tider kan munkene tage ejendommen i besiddelse. Knardrupgaard bliver ombygget til et cistercienserkloster og fungerer som sådan til reformationen 1536. Herefter bliver Knardrup kloster kronens ejendom. Allerede i 1539 skænkes klosteret til Københavns universitet. I 1561 gik ejendommen tilbage til kronen, og klosterets bygninger brydes ned. Bygningsmaterialerne gik sikkert for en stor del til opførelsen af Frederiksborg slot. Knardrup ligger tilbage som en landsby med 5 gårde, med Knardrupgaard som en af gårdene. I 1957 brændte Knardrupgaard, og blev her efter opbygget i sin nuværende form.