Kristentøj
Søndag, 12. Marts 2023, 14:00
Hits : 461
 

Søndag d. 12. marts kl. 14.00
Kristentøj

Vi vil se på museets kristentøj med Conny Laustsen og høre om de historier, der knytter sig hertil. Kristentøj er det gamle ord for dåbstøj, og der er mange ting at fortælle om den tids skikke og synet på børn og kvinder dengang. Selve kristentøjet var meget broget og fint udstyret med alt, hvad man kunne pynte det med, jo mere jo bedre. Der er påmindelser om renæssancens pragt og præsternes farvestrålende messehageler bevaret i dåbstøjet. I dag er farverne på stofferne jo falmede, men dengang har devirkelig lyst op i kirken, og de var ofte udsmykket med ting, der undrer i dag f.eks. spejle, eller en nål skjult i stoffet. Hvorfor nu det?
Hvordan kunne man se på kysen, om det var en pige eller dreng, der her blev døbt? Hvorfor var barnets mor ikke med ved dåben i kirken?
Disse ting og meget andet vil der blive fortalt om.