Page 69 - FuresøHistorien, bind 2

være grundlag for den videre lovgivning.
1682-forordningen må atter ses i sammen
hæng med hele det omfattende lovkom dingpølen. Herfra måtte han reddes op af
pleks, der med Danske Lov 1683 og matrik bymændene. Nu havde Anders Mortensen
len af 1688 med den nøjagtige opgørelse fået nok af Farum og drog med sin hustru og
af jorden skabte et solidt grundlag for den børn tilbage til den fædrene gård i Stavns
enevældige administration, ikke mindst holt. Hans bror, der havde overtaget går
fordi man fik en sikrere opgørelse af statens den, døde kort tid efter, og Anders overtog
økonomiske ressourcer. gården, men uden at søge om fæstebrev. I
Bestemmelsen blev i 1725 udvidet med 1691 opdagede regimentsskriveren, at An
et krav til godsejerne om, at ødegårde skul ders ikke var lovformelig fæster på gården.
le bortfæstes efter 1-2 år. Overtrådte man Han bortviste derfor Anders og indsatte en
forbuddet, ville man blive idømt en bøde. anden fæster. Herefter foretrak Anders at
I 1731 blev der i konsekvens af landbrugs leve som daglejer.
krisen åbnet mulighed for dispensation her I 1699 blev Anders tvunget til at fæste
fra, men indrømmelsen blev i 1740 erstattet en misligholdt gård i Farum landsby, gård
af en ny forordning, som henviste til 1725 nr. 5, Solvang. Anders løste opgaven så flot,
– kravet og yderligere fastslog, at nedlæg at amtsforvalteren i 1714 ville bruge ham til
gelse af en bondegård øgede hoveriet for de en anden forsømt gård, gård nr. 1, Sejlgår
den, som var større. Anders blev indsat no
get mod sin vilje. Til gengæld lovede amts
Ledige gårde blev i de fleste tilfælde forvalteren, at Anders’ ældste søn kunne
hurtigt besat igen, om end den udpegede fæste Solvang.
fæster af taktiske grunde kunne slå sig lidt Anders fik også Sejlgården på ret køl og
i tøjret. Følgende eksempel viser, hvordan opnåede stor respekt i landsbyen, og da den
tidligere foged døde i 1724, blev Anders ud
ske til at fæste hele tre forskellige gårde nævnt til sognefoged. Men man havde ikke
tænkt på, at Anders hverken kunne skrive el
på Kærgården i Stavnsholt. I 1684 blev han ler læse. Ret hurtigt kom der gevaldig klud
indsat som fæster på halvdelen af gård nr. der i regnskabet med fæstebøndernes korn.
9, Gammelgård. Uheldigvis var han dermed Anders fik både en mundtlig og skriftlig re
nabo til Anders Poulsen Skåning primande. Endnu engang fik Anders nok. Han
En dag i marts 1689 kom bymændene afstod gården til sin svigersøn, Lars Hansen,
rundt for at pante hos dem, der lånte lands
byens gase til deres gæs, for at inddrive Lars Hansen magtede dog hverken at drive
det udestående på 1 mark og 4 skilling, gården eller at slå til som sognefoged. Han
som Skånings søn skyldte bøndernes kas blev ved dom afsat fra gården i 1731.
se. Faderen Anders Poulsen gik amok. Han
var overbevist om, at det var Anders Mor
tensen der havde sladret, og han indledte
At ovennævnte ikke var et enestående til
fald på Anders Mortensen og råbte: » fælde viser fæsteskifterne for gårdene i Fa
rum Sogn. I perioden 1660-1760 er der i alt