Page 64 - FuresøHistorien, bind 2

de lokalsamfund på benene. Medvirkende

kommende betingelser (konjunkturer) og
et menneskesyn, som i løbet af 1700-tallet
. Disse gode og arbejd
somme bønder blev i kraft af deres flid og
intelligens sig selv bevidste om, at de var et
vigtigt aktiv for nationen, og de blev værdige
modstandere for øvrigheden. De havde lært

ethvert udspil fra oven, således som det ske
te i 1767, da de partout skulle være arvefæ
stere, i realiteten selvejere på eget ansvar.
Her kan man tale om den »tavse historie«,
som vi ellers må skønne os til, men som ma
terialiserer sig i slutningen af 1700-tallet,
og som kan læses mellem linjerne i de ned
Den senere i kap. 4 så
meget omtalte Lars Nielsen, som var rundet
Rentemester Henrik Müller (1609 –
af en god gammel bondeslægt, er et godt ek
1692). Kobberstik. Foto: Det Kgl. Bibliotek.
sempel herpå.
sat på hård prøve for at få det hele til »at
køre«, ikke mindst efterhånden som bøn
derne blev mere bevidste om, at de kunne
gå meget langt, før der blev skredet til re Landbohistorikeren, den nu afdøde S.P.
striktioner. De vidste, at det var vanskeligt Jensen
at skaffe nye fæstere. under Gjorslev konstateret, at bønderne
fordelte sig på tre grupper. Den øverste tred
jedel var rimeligt velstillet. De kunne betale
deres skatter og afgifter, og de havde reser
Denne fremstilling af bøndernes liv og vilkår ver til at imødegå ulykker i form af den mis
fra 1660-1766 indeholder en del beretninger vækst og de sygdomme, som kunne ramme
om »bondeelendigheden«, da det jo er disse
beretninger, der træder tydeligst frem i det og vejen, men havde ikke noget at stå imod
med, og de undgik ikke gæld til herskabet.
man ikke så meget om de fæstegårde, hvor Den nederste gruppe var yderst fattige, de
bonden var driftig og arbejdsom, omhygge res gæld voksede hvert år, og de måtte hjæl
lig med sin jord og sine kreaturer, og var god pes med heste og sædekorn for at blive på
til at få sine varer afsat til de rigtige priser. gården, fordi der ikke var andre at sætte i
Ofte blev familien på disse gårde over man stedet. Nogle af dem var uduelige, andre var
ge generationer, blot anbragt på en ussel ejendom, de ikke
nærmest automatisk overtog fæstet. Det
var disse »gode« bønder, som generation sempler viser hvor stor forskel der var på to
fik stablet et velfungeren gårde i Stavnsholt: