Page 67 - FuresøHistorien, bind 2
P. 67

1683: Krigshjælp
            1699-1700: Karleskat, kopskat,






            Allerede  i  1653  blev  det  forordnet,  at  to

            forsvar, deraf navnet. Hver rytter havde to

            greb, hvorefter man gik over til stikvåben.
               Christian  V  begyndte  straks  efter  sin
            tronbestigelse  (1670)  at  organisere  den
            hær,  hvormed  han  ville  søge  at  erobre
            Skåne mm. tilbage. Det første og vigtigste

            nale rytteri,  og  i  forbindelse hermed  blev
                                                           Glasmaleri  fra  Barritskov  herregård,
                                                  vest for Juelsminde af sognerytter Morten Søren
               Kongen  var  mest  interesseret  i  de  så  sen. Billedet er fra 1664. Foto: Nationalmuseet.
            kaldte »gårdryttere«. Mod at blive fritaget
            for de fleste afgifter skulle en bonde i læg
                                                  gende grad, til dels som følge af eftervirk
            befolkningsmæssige inddeling i Danmark i  ningerne  fra  Skånske  Krig  med  det  store
            forbindelse med udskrivning til militærtje  mandefald  blandt  jorddrivende  bønder.  I
            neste og skatteudskrivning, afledet af sam  1686  blev  der  derfor  på  de nordsjælland
            menlægning) enten selv gøre tjeneste som
                                                  af skatten på hartkornet på ca. 25 %, fordi
                                                  rytterbønderne i højere grad end sædvanlig
            og  hvervede  ryttere,  som  blev  udlagt  på  var blevet pålagt hoveri og arbejdskørsler,
                                                  ligesom vildtet fra kongens vildtbaner gjor
            set i fællesskab, de såkaldte sogneryttere.   de skade på deres afgrøder. Dermed fik de
            En tredje mulighed var, at sognet blot ydede  et nedslag af skatter og afgifter, der relate
            penge samt havre og hø til regimentet, et            7
            såkaldt »administrativ ryttergods«. Så vidt
            det  kan bedømmes, har Farum og Værløse          fra 89 til 56 tdr. hartkorn.
            indtil  omlægningen  af  ryttergodset  1718  Bønderne i  Farum og Værløse har  hele
            hørt til det »administrative ryttergods«, da  perioden 1600-1700 haft svært ved at beta
            der ikke i kilderne findes belæg for, at der   pålagte afgifter og skatter. I ting
            har været hverken gårdryttere eller sogne  bøgerne nævnes utallige tilfælde, hvor bøn
                                                  derne er blevet stævnet af ridefogeden med
               I  årenes  løb  viste det  sig  vanskeligere  krav om at nedbringe restancer på
            at få rytterbønderne til at svare afgifter, de
            blev pålagt. Restancerne voksede i foruroli  allerede efter krigen i 1660, hvor man søgte

                                                                                  67
   62   63   64   65   66   67   68   69   70   71   72