Page 70 - FuresøHistorien, bind 2
P. 70
Farum sogn Sjælland Bistrup gods til fæsteskifter.
1660-1760 1690-1759 1728 – 1766
Død og godvillig afståelse 69 % 61% 56%
Forsiddelse/Armod 29 % 31,5% 44 %
Uoplyst 2% 7,5% 0%
Farum…. Stavnsholt 9 godser på
1660 – 1760 1660 - 1760 Sjælland
1690 –1719
Søn overtager 12% 25% 20,3%
Svigersøn overtager 10% 7% 1,7%
Enken gifter sig med 23% 13% 12,4%
den nye fæster
Familiefæster i alt 45% 45% 34,4%
Årsagerne til fæsteskifter kan groft deles i
to grupper: 1.Død eller frivillig afståelse. 2. dersøgelse over fæsteforholdene på 9 god
Forsiddelse (Afsættelse). ser på Sjælland .
Frivillig afståelse kunne være på grund Det ses, at det procentvise antal af fami
af alder og et ønske om at gå på aftægt. liefæster har været 25% større i Farum sogn
Dette beroede på, om godsejeren var villig
rige Sjælland.
fæstet på rimelige vilkår og mod løfte om, Livsfæstet havde siden 1551 været på
at forsørge de gamle og give dem en hæder budt ved lov, dvs. at bonden havde gården
lig begravelse, når den dag kom. i fæste til han døde, hvis han overholdt sine
Lensregnskabernes stedsmålsregister
giver mange oplysninger om fæstegårdes rede betingelser klare: kunne bonden ikke
overgang fra far til søn eller svigersøn, ofte holde bygninger og jord ved lige, betale
dog med en enke som mellemled, idet en skatter og landgilde, og opfylde det hove
ken havde ret til at beholde fæstegården i riarbejde, der var opregnet i fæstekontrak
en periode uden at betale ny indfæstning. I ten, var godsejeren i sin gode ret til at sætte
mange tilfælde var det nødvendigt, at den ham fra gården og indsætte en ny fæster.
nye fæster giftede sig med enken eller dat Langt de fleste gårdforsiddelser skyldtes
teren i huset. Figur 2.5 angiver antallet af
familiefæster i Farum sogn sammenlignet tunge skatter og afgifter. Hvis godsejeren
havde tillid til fæsteren og kunne se, at van
ser på Sjælland. skelighederne var uforskyldte, kunne det
Bonden kunne sættes fra gården, hvis være i hans egen interesse at give henstand
han ikke kunne betale sine skatter og fæ
på grund af armod måtte dygtige landmænd, og spørgsmålet var
opgive den, enten det skete i mindelighed om godsejeren overhovedet kunne skaffe
en ny fæster. Men selv om en godsejer, i
Til sammenligning tjener et udregnet
ling, ydede en fæster »forstrækninger«,
70