Page 65 - FuresøHistorien, bind 2
P. 65

Det var nærmest umuligt at få en øde eller
                                                  forsat gård bragt på fode igen. For det før
            1664-1697: Fæster Anders Olsen        ste var bonden, der fik den påtvungne gård,
            1697-1727: Fæster sønnen Ole Andersen,  vel  ikke særlig motiveret  mht.  at  få  rettet
            1727-1757: Fæster sønnen Anders Olsen,  gården op, og for det andet var gården ofte
                 død 1756                         i en meget dårlig forfatning. Det drejede sig
            1757-1782: Fæster svigersønnen Christen  om dårligt vedligeholdte bygninger, mislig
                                                  holdt jord og radmagre og udsultede krea
                                                      . Ofte blev bonden fritaget for indfæst
            De fire fæstere havde gården i 27 år i gen  ningsafgift  og  fik  lempelser  mht.  hoveri-
                                                  ydelser, skatter og landgilde i 1, 2 eller 3 år.
                                                     Det ser dog ud til, at de to sidste fæstere
                                                  har fået nogenlunde skik på Kjeldsholm, da
                                                  de hver har været fæstere på gården i 20 år.
            1673-76:
            1676: Nils Pedersen blev tvunget til gården,
                                                  2.1.2 Brudflader: 1682, 1701
                 men måtte opgive
            1676-82: Gården var igen øde
            1682: Anders Andersen blev tvunget til
                 gården, fik frihed for skat 1 år, men  kommer  der  i  perioden  1660-1766  nogle
                 måtte forlade gården på grund    afgørende  sporskifter,  der  indebar  skarpe
                                                  brudflader  i  udviklingen.  Det  første  skift
                 nedfaldne. Olle Ibsen fik tilbud  skete i 1682, da regeringen indførte »Forbud
                 om skattefrihed i 3 år hvis han tog  mod at nedlægge bøndergårde«, og dermed
                 gården, men tog ikke fat på driften.  blev  landbrugets  driftsstruktur  fastlåst
            1691-1693: Gården var øde             langt ud i fremtiden. Kædet sammen med en
            1693: Espen Andersen fik skattefrihed 1 år  række administrative reformer fik det ene
                 og besad gården til 1716. Årsagen til  vældige  samfund  sin  faste  funktionsform.
                                                  Forbuddet  mod  at  nedlægge  eksisterende
            1716: Søren Jacobsen overtog gården, som  landbrugsejendomme  blev  opretholdt  helt
                 han allerede 1719 måtte forlade på
                                                     Én ting er en administrativ struktur, en
            1719: Claus Andersen antog gården og
                 afstod i 1725 til sin søn på grund af  sætning. En nyordning af bondehæren gen
                 høj alder, gården var da ved magt og  nem  »Landmilitsen  1701«  afdækker  en  ny
                 havde den fornødne besætning     brudflade, en reaktion på indre usikkerhed
            1725: Sønnen , Ole Clausen drev gården til  om  de  eksisterende  resurser,  personelle
                 1745, hvor han måtte afstå gården  såvel som materielle, netop som man stod
                 på grund af armod og fæstede et  over  for  en  stor  krig  (Store  Nordiske  Krig
                                                  1700-1720).
            1745: Christen Mathiasen fæstede gården   Den  økonomiske forvaltning  blev  cen
                 og måtte betale restancerne og selv  traliseret, så den bedre kunne styres oven
                 skaffe sig en halv besætning. Han
                 drev gården til sin død i 1763.  omlagt radikalt 1715-20, og det indebar, at

                                                                                  65
   60   61   62   63   64   65   66   67   68   69   70