Page 65 - FuresøHistorien, bind 2

Det var nærmest umuligt at få en øde eller
forsat gård bragt på fode igen. For det før
1664-1697: Fæster Anders Olsen ste var bonden, der fik den påtvungne gård,
1697-1727: Fæster sønnen Ole Andersen, vel ikke særlig motiveret mht. at få rettet
1727-1757: Fæster sønnen Anders Olsen, gården op, og for det andet var gården ofte
død 1756 i en meget dårlig forfatning. Det drejede sig
1757-1782: Fæster svigersønnen Christen om dårligt vedligeholdte bygninger, mislig
holdt jord og radmagre og udsultede krea
. Ofte blev bonden fritaget for indfæst
De fire fæstere havde gården i 27 år i gen ningsafgift og fik lempelser mht. hoveri-
ydelser, skatter og landgilde i 1, 2 eller 3 år.
Det ser dog ud til, at de to sidste fæstere
har fået nogenlunde skik på Kjeldsholm, da
de hver har været fæstere på gården i 20 år.
1673-76:
1676: Nils Pedersen blev tvunget til gården,
2.1.2 Brudflader: 1682, 1701
men måtte opgive
1676-82: Gården var igen øde
1682: Anders Andersen blev tvunget til
gården, fik frihed for skat 1 år, men kommer der i perioden 1660-1766 nogle
måtte forlade gården på grund afgørende sporskifter, der indebar skarpe
brudflader i udviklingen. Det første skift
nedfaldne. Olle Ibsen fik tilbud skete i 1682, da regeringen indførte »Forbud
om skattefrihed i 3 år hvis han tog mod at nedlægge bøndergårde«, og dermed
gården, men tog ikke fat på driften. blev landbrugets driftsstruktur fastlåst
1691-1693: Gården var øde langt ud i fremtiden. Kædet sammen med en
1693: Espen Andersen fik skattefrihed 1 år række administrative reformer fik det ene
og besad gården til 1716. Årsagen til vældige samfund sin faste funktionsform.
Forbuddet mod at nedlægge eksisterende
1716: Søren Jacobsen overtog gården, som landbrugsejendomme blev opretholdt helt
han allerede 1719 måtte forlade på
Én ting er en administrativ struktur, en
1719: Claus Andersen antog gården og
afstod i 1725 til sin søn på grund af sætning. En nyordning af bondehæren gen
høj alder, gården var da ved magt og nem »Landmilitsen 1701« afdækker en ny
havde den fornødne besætning brudflade, en reaktion på indre usikkerhed
1725: Sønnen , Ole Clausen drev gården til om de eksisterende resurser, personelle
1745, hvor han måtte afstå gården såvel som materielle, netop som man stod
på grund af armod og fæstede et over for en stor krig (Store Nordiske Krig
1700-1720).
1745: Christen Mathiasen fæstede gården Den økonomiske forvaltning blev cen
og måtte betale restancerne og selv traliseret, så den bedre kunne styres oven
skaffe sig en halv besætning. Han
drev gården til sin død i 1763. omlagt radikalt 1715-20, og det indebar, at

65