Page 66 - FuresøHistorien, bind 2

af de løbende indtægter til kronen, der i ste

En økonomisk krise fulgte Store Nordi I økonomisk henseende blev enevæl
ske Krig, kornpriserne på det europæiske
marked var i bund, og gentagne misvækstår get, der måtte bære en stor del af udgifter
forværrede situationen. Det enevældige ne til genrejsningen efter krigen, til militær
styre måtte da lægge kursen helt om med væsenet og den stærkt voksende central
det sigte at løsne båndene for bondebefolk administration, der kendetegnede det nye
ningen, så at landbrugets produktivitet ra
dikalt kunne forbedres. I 1730’erne var der Danmarks jord var landets største rig
, domskilde, den var det sikre og bestående,
hvis den enevældige styreform ikke skulle og kunne nogenlunde vurderes, og den blev
slå dybe revner. Det ledte i erhvervspolitisk
forstand til en erkendelse af, at landbruget jekt. Vurderingsgrundlaget blev gårdenes
fundamentalt set var den eneste indtægts ydeevne, nemlig hartkornet (afsnit 3.1) Om
kilde, landet kunne bygge sin fremtid på.
1730’ og 1740’ernes kriser måtte da bæ hold til de tidligere ekstraskatter får man
et begreb, når man ser, at en dobbelt eks
kgl. godsadministration, hvorefter man må traskat i 1640 indbragte 130.000 rigsdaler,
konstatere, at 1750’ernes begyndende op
240.000, og at den steg i rask tempo og i
systemets rammer. Brudfladen mellem for 1668 var på 420.000 rigsdaler.
De faste skatter på jord og ejendom var

lære at klare sig selv. De store Landborefor påbud om ekstraskatter fortsatte ufortrø
mers tidsalder var ved at være inde. dent, og her kendte fantasien ingen græn
5
1660: Kopskat ( hovedskat eller person-
skat)
1670: Skat for tjenestefolk og indsiddere,
på brændevin samt stempelafgift
Gennem adskillige år havde de ordinære 1671: Ildstedsskat og kvægskat (2 mark pr
indtægter fra lensafgifter og toldindtægter
svigtet næsten totalt. Krigen havde slugt mark for en ko)
mægtige summer til våben og flådeudrust 1672: Folke- og inderstskat (tjenestekarle
ning, og pengene hertil havde kun kunnet og drenge, 6-32 skilling,
skaffes ved at stifte gæld. Da Sjælland blev tjenestepiger 7-16 skilling)
besat, og Københavns belejring skred frem, 1676: Krigsstyr (i forbindelse med Skånske
greb regeringen til den sidste udvej for at Krig).
skaffe penge, bl.a. til soldaterhold, og pant 1678: Kop-, kvæg-, rentepenge og
satte de store jordegodser, der for største
delens vedkommende var blevet konfiskeret 1680: Prinsessestyr til finansiering af et

Denne pantsætning betød en stor reduktion 1682-92: Kop-, kvæg- og ildstedsskatter