Page 71 - FuresøHistorien, bind 2

først og fremmest heste, såsæd, bygnings- gård, kan de to sognes beboere deles op i
og vogntømmer, undertiden rede penge, var tre socialklasser, nemlig fæstebønder, hus
bonden i mange tilfælde ude af stand til mænd og indsiddere.
udrede sin gæld. Forholdet mellem disse grupper fremgår
af præstemandtallet 1678, det ses, at fæ
stebønderne ikke udgjorde størstedelen af

En stor del af de voksne havde ikke egen
Bortset fra nogle få øvrighedspersoner husstand, men udgjorde en vigtig arbejds
(præst og degn) samt beboerne på Farum kraft på gårdene som tjenestefolk.

77 31(49%) 21(27%) 25(33%)
31(30,5%) 32(31,5%) 39 (38%)

Gennem tiderne har historikerne iflg. S.P. af en hårdtarbejdende landbruger, der kæm
Jensen gjort bønderne i 1600- og 1700-tal pede en nærmest håbløs kamp mod sine na
let uret. På den ene side har man malet en
Til første kategori hørte et klima, »den
for lyse farver – nærmest som en art lands lille istid«, som ikke begunstigede jord
bytosser, som i dage – og ugevis lod plov
være plov for i stedet at festligholde større jorden under vand på de mest ubelejlige
tidspunkter. Derved begrænsedes i alvorlig
bysamfundet, og på den anden side er grad kornets vækstperiode, og den var i for
lationerne mellem godsejer og fæstebonde vejen ikke lang nok.
I datidens kamp mod naturen var bøn
vold og undertrykkelse som en uomgænge dernes viden og værktøjer så mangelfulde,

ser ville han gerne retouchere og det i bund luner. Til sin rådighed havde bonden et sæt
primitive redskaber plus en såre beskeden

Hjulplov med 6 heste. Model udskåret i træ omkring 1700. Nationalmuseet. Foto: NBT.

71