Page 74 - FuresøHistorien, bind 2

Farumgård omkring 1800. Maler ukendt. Foto: Det Kgl. Bibliotek.

højere end hjemme. Blandt godsejere og fældet i Farum og Værløse sogne var jorden
gårdmænd talte man ligefrem om disse »jy fordelt på tre marker, der atter var opdelt i
detærskere«. mindre stykker (åse), der så igen var inddelt
i agre, en ager til hver bonde i hver ås. Der
som fæstebonden mødte i sin hverdag, var ved mente man at have fordelt jorden så no
genlunde efter kvalitet, men sværere var det
Der skulle som regel præsteres avlshoveri, at få alle bønderne til at arbejde samtidigt.
før man fik mulighed for at passe sin egen
bedrift, og det tunge arbejde med plov og
harve krævede desuden et større hestehold
end nødvendigt var for fæstegårdens drift. Ved enevældens indførelse har Farumgård
Da bønderne i Farum og Værløse blev
rytterbønder i 1670, blev de fritaget for By tilhørt rentemester Henrik Müller, men
egentligt avlingshoveri, men måtte stadig der er intet i kilderne der angiver, at han har
deltage i høhøsten, bl.a. i Jonstrup Vang, gjort brug af denne. Fra 1667 har vi kendskab
samt være med til at forbedre veje og diger til hvem, der har beboet Farumgård. Indtil
1678 blev Farumgård beboet af folk som blev
Når fæstebonden derefter skulle arbejde indstillet af kongen. I 1678 købte Johan Chri
derhjemme, måtte det normalt ske inden
for jordfællesskabets rigoristiske regelsæt. gård. Han var af saksisk adelsslægt, og blev
Toften omkring hans gård var nok hans pri i 1634 hofjunker og senere hofmarskal. I
vate domæne, men hans markbrug bestod 1683 blev gården købt af Adam Levin Knuth,
af 60-70 smalle agre, spredt ud over hele der blev amtmand, og som i forvejen havde

74