Page 79 - FuresøHistorien, bind 2

var enlige. 15 angives at være krøblinger, fremlægge attest fra sin tidligere præst el
gamle og fattige eller betlere og stakler. En ler anden dokumentation på, at han ikke
allerede var bundet af ømme bånd i hjem
stavnen, og der således kunne blive tale om

Et andet tegn på sympati hos sjællæn
Afslutningen på Den Skånske Krig (1675-79) derne er den kendsgerning, at det let lyk
havde en overraskende konsekvens for Vær at finde faddere, når deres børn
løse Sogn, idet den skabte et helt nyt befolk skulle døbes, og det var tit sognets »over
ningsislæt. Da krigen blev skærpet i løbet af klasse«, det drejede sig om: Præstens og
1677-78, påbød den svenske regering hele degnens hustruer samt velsituerede gård
den skånsk-danske adel at flytte til Sverige, mænd med deres koner.
og var man for genstridig, blev man uden vi Det fremgår af Værløse kirkebog, at
der skærtorsdag 1680 er foretaget dåb af
en række modforanstaltninger, og i maj
1679 tilbød man alle skånske købstæders Jeppe, og fadderne var: Præstens Christen,
indbyggere, at hvis de nedsatte sig i danske degnens Svend, præstens pige Else og en
byer, skulle de i de første 20 år være fritaget række ansete kvinder fra byen, men også to
friskyttekaptajner, Hans Bentsen og Simon
Historikeren Knud Fabricius, der har be Andersen, dennes løjtnant og nogle menige.
handlet Skånes overgang fra Danmark til Den nævnte kaptajn Simon Andersen,
Sverige, skønner, at det godt kan have dre også kaldet Simon Snaphane eller Tullsagra
jet sig om 10-20.000 personer. Simon, var ikke en hvilken som helst, idet
Det føltes helt naturligt, at de skånske han havde været chef for et af de største fri
bønder især kom til Sjælland via Køben skyttekompagnier under Den Skånske Krig.
havn, og at Københavns Amt, som på det Som bonde i Tullsagra i det østlige Skåne
meldte han sig straks ved den danske hærs
herred, blev det strøg, hvor de slog sig ned. landgang ved Rå i 1676 under de danske fa
Det er bemærkelsesværdigt, at så man ner. 20. februar fik hans friskyttekompagni
ge skåninger tog bolig i Værløse, deriblandt
mange tidligere friskytter. Måske har det alle svenskere og svenskvenlige skåninger,
været naboskabet med de store skove, der hvor som helst de blev påtruffet.
har virket dragende. Deres bøsser kunne jo
bruges til andet end at nedlægge fjendtlige transporter og opsnappe kurerbreve, vogte
svenskere, og så var adgangen til at skaffe vejene og holde den danske arme underret
sig brænde og bygningstømmer vel lette tet om, hvad de svenske tropper foretog sig.
I september 1679 blev kompagniet overført
I tingbøger og kirkebøger er det iøjnefal til Sjælland, og i marts 1680 blev det op
dende, hvor velvilligt sjællænderne modtog
de skånske nybyggere. Det fremgår først Simon Andersen endte sine dage på
og fremmeste af ægteskaberne. Det syntes en gård i Nordjylland, som kongen havde
ikke svært for en skånsk karl at vinde en skænket ham. I Vester Vram i Skåne rejstes
dansk kvindes hånd, navnlig hvis hun var i 1953 en mindesten med følgende ind
enke. Skåningen skulle dog være i stand at

79