Page 81 - FuresøHistorien, bind 2

andre varer og af hensyn til tvungne kørsler,
, for det offentlige. Landsbyfællesskabet i 1600- og 1700-tal
For Farum og Værløse sogne, der lå tæt let turde være et velkendt, men også omdis
på København, var et par køreheste uund kuteret begreb rent historisk. Hvor mange
værlige til at transportere egne varer til
torvet for at skaffe rede penge, der atter bende midt i en barsk dagligdag, en slags
gjorde det muligt at hjemtage nødvendige socialt sikkerhedsnet, har andre hæftet sig
ved dets indbyggede træghedsmekanik.
Det store hestehold lagde beslag på en Alt markarbejde skulle i princippet gøres
ganske stor del af det foder og den græs i fællesskab, og det kunne give anledning
ning, landsbyerne rådede over. til lange og trættende diskussioner om tid
kunne noget tyde på, at der ikke har væ og sted for arbejdets gennemførelse. Hans
ret plovbæster nok, og at man derfor også Jensen ville måske så vinterrug så tidligt om
brugte stude som trækdyr. 17. marts 1693 muligt, især hvis rugprisen da lå højt, og han
meddelte amtsforvalteren Jochum Frederich havde en del tønder i overskud, medens na
Rhode, at de betrængte bønder udi amtet boen Jens Hansen var af modsat opfattelse,
sidste forår havde lånt en del stude til deres da han gerne så sine kreaturer græsse så
pløjning. Disse stude var nu leveret tilbage, længe som muligt, inden man såede rugen.
men de behøvede græs, så de ikke ligesom Kom der så øl på bordet, kunne debatten
en stor del af amtets bæster og stude stod udarte til skænderi eller det, der var værre.
i fare for at uddø til næste forår. Amtsfor Fik man endelig ploven i jorden, udeblev de
valteren ansøgte nu kongen, om han måtte utilfredse måske. I tilfælde af godt nabo
få overladt de to ødegårde i Bregnerød, skab kunne man dog sikkert dele arbejdet i
der havde stået øde siden 1680. Jorden var praksis, så ikke alle plovspænd behøvede at
meget dårlig, men det var da meningen at være i gang side om side samme dag.
udlægge den med græs, hvor han så ville Husmændene stod uden for arbejdsfæl
holde de 40 stude, der så om foråret kunne lesskabet, og der var stor afstand mellem
bruges af bønderne. Amtmand Levin Knuth de 3-4 ledende gårdbrugere og deres rin
anbefalede sagen, og kongen bevilgede
pengene 15. april 1693. 25 byen. En af de ledende bønder var af ride
En gård kunne ikke drives, uden at der fogeden udnævnt som bondefoged, og det
ved siden af gårdmanden og hans kone
fandtes tjenestefolk, tyende, som minimum Hvorledes landsbyer inden for samme
en karl og en pige. Der blev i Danske Lov fra sogn kommunikerede med hinanden, ved vi
1683 fastsat maksimumlønninger. Iagttog ikke, men man må antage, at sognepræsten
gårdmanden ikke dette, kunne han straffes
med bøder, hvorimod tjenestefolkene skul en vis samdrægtighed inden for sognet.
le idømmes strafarbejde i jern. Lønnen til Hvis han ikke ville sige det fra prædikesto
en karl var i begyndelsen af 1700-tallet 20 len, var det efterfølgende kirkestævne et
sletdaler, lidt lønnesæd, dvs. ret til at dyrke passende forum. Præstens og degnens rolle
et lille stykke jord med korn samt uld til ho som mæglende instans kan næppe over
ser og nogle alen hørlærred foruden kosten, vurderes, hvis de to lederskikkelser ellers
medens en tjenestepige fik det halve turde spille ud. De var jo afhængige af tien
1, afsnit 4.4.4).

81