Page 68 - FuresøHistorien, bind 2

at inddrage restancerne fra 1657-60, hvoraf svenskekrigene og tiden derefter, idet der
kun er en enkelt gård i Farum og to i Bregne
rød, der betegnes som nedbrændte »øde og
her til deres trængsler under krigen med afbrudt (Bind 1, afsnit 4.3.6). I andre egne
transporter af officerer, krav om krigsskat
ter til soldaternes udstyr, leverancer, ind lig, således var på Fyn og Langeland 29%
af de 4.736 gårde »øde og afbrudt«, og i de
ligt betale deres restancer: » mest udsatte områder i Sønderjylland var
8
det tæt på 100% .
Flere bønder i Farum, som efter alt at
dømme klarede sig særdeles godt, bedy
Lige siden historikerne begyndte ud rede alligevel, at de ikke »kunne« betale. Et
eksempel herpå er Gl. Rasmus Rasmussen,
materiale, har der stået strid om den rette der i alle årene op til sin død 1691 stod på
restancelisterne, men hvor det ses af skif
tet, at gården rummede ret store værdier,
øjeblikket. Udtryk som »øde«, »forarmet« og bl.a. 17 heste, men måske kunne aktiverne
»afbrudt«, og ofte som kombinationer heraf,
f.eks. »øde og afbrudt«, »ganske øde«, »af

mistrøstigt billede af gårdens tilstand, men

De mange skatteudskrivninger i de første år
efter enevældens indførelse havde ført til
Det er derfor umuligt at præcisere, hvad et stort antal ødegårde. I nogen tilfælde var
udtrykkene betød, men under alle omstæn gårdene nedlagt, og jorden optaget under
digheder viser disse påtegninger, at gården hovedgårde. Ved en forordning 28. januar
ikke var intakt, og at dens bruger, hvis en 1682 blev det påbudt, at:
sådan stadig fandtes, ikke kunne svare de 1. »ingen Gårde måtte nedlægges for at for
pålagte afgifter og tjenesteydelser. bedre Sædegårdenes Avling«,
Men man kan ikke se bort fra, at bøn 2. »ingen Bonde eller Enke må opsige eller
derne, når de blev stævnet af øvrigheden, flytte fra sin Gård, så længe Husbonden
gjorde alt for at fremstå så fattige og forar agter dem god for samme Gård at fore
mede som muligt i håb om at slippe for, el stå«.
ler få reduceret de skatter og afgifter som
Sker dette skal bonden tilbringe et år på
Hvis man ser de mange beretninger i Bremerholm i jern.
1682-forbudet må derfor betegnes
melse og evige skatterestancer tegner der
sig et billede af en egn, der var tvunget helt ning, idet man trods alle dispensationer
i knæ. principielt ønskede at fastfryse landbrugs
Det ser dog ud til, at bønderne i Farum strukturen i dens ømtålelige balancegang
og Værløse, i forhold til andre egne af lan mellem godssystemet og bondegårdskom
det, trods alt er kommet helt godt igennem plekset. Man ønskede en status, som kunne

68