Page 68 - FuresøHistorien, bind 2
P. 68

at inddrage restancerne fra 1657-60, hvoraf  svenskekrigene og tiden derefter,  idet der
                                                  kun er en enkelt gård i Farum og to i Bregne
                                                  rød, der betegnes som nedbrændte »øde og
            her  til  deres  trængsler  under  krigen  med  afbrudt (Bind 1, afsnit 4.3.6). I andre egne
            transporter af officerer, krav om krigsskat
            ter  til  soldaternes  udstyr,  leverancer,  ind  lig, således var på Fyn og Langeland 29%
                                                  af de 4.736 gårde »øde og afbrudt«, og i de
            ligt betale deres restancer: »        mest  udsatte områder  i  Sønderjylland  var
                                                               8
                                                  det tæt på 100% .
                                                     Flere  bønder  i  Farum,  som  efter  alt  at
                                                  dømme  klarede  sig  særdeles  godt,  bedy
               Lige  siden  historikerne  begyndte  ud  rede alligevel, at de ikke »kunne« betale. Et
                                                  eksempel herpå er Gl. Rasmus Rasmussen,
            materiale, har der stået strid om den rette  der i alle årene op til sin død 1691 stod på
                                                  restancelisterne, men hvor det ses af skif
                                                  tet,  at  gården  rummede ret  store værdier,
            øjeblikket. Udtryk som »øde«, »forarmet« og  bl.a. 17 heste, men måske kunne aktiverne
            »afbrudt«, og ofte som kombinationer heraf,
            f.eks. »øde og afbrudt«, »ganske øde«, »af

            mistrøstigt billede af gårdens tilstand, men


                                                  De mange skatteudskrivninger i de første år
                                                  efter  enevældens  indførelse  havde  ført  til
               Det er derfor umuligt at præcisere, hvad  et stort antal ødegårde. I nogen tilfælde var
            udtrykkene betød, men under alle omstæn  gårdene nedlagt, og  jorden  optaget  under
            digheder viser disse påtegninger, at gården  hovedgårde.  Ved  en  forordning  28.  januar
            ikke var intakt, og at dens bruger, hvis en  1682 blev det påbudt, at:
            sådan stadig fandtes, ikke kunne svare de  1.  »ingen Gårde måtte nedlægges for at for
            pålagte afgifter og tjenesteydelser.     bedre Sædegårdenes Avling«,
               Men man kan ikke se bort fra, at bøn  2.  »ingen Bonde eller Enke må opsige eller
            derne, når de blev stævnet af  øvrigheden,  flytte fra sin Gård, så længe Husbonden
            gjorde alt for at fremstå så fattige og forar  agter dem god for samme Gård at fore
            mede som muligt i håb om at slippe for, el  stå«.
            ler få reduceret de skatter og afgifter som
                                                  Sker  dette skal  bonden  tilbringe et  år  på
               Hvis  man  ser  de  mange  beretninger  i  Bremerholm i jern.
                                                     1682-forbudet må derfor betegnes
            melse og evige skatterestancer tegner der
            sig et billede af en egn, der var tvunget helt  ning,  idet  man  trods  alle  dispensationer
            i knæ.                                principielt ønskede at fastfryse landbrugs
               Det ser dog ud til, at bønderne i Farum  strukturen  i  dens  ømtålelige  balancegang
            og Værløse, i forhold til andre egne af lan  mellem  godssystemet  og  bondegårdskom
            det, trods alt er kommet helt godt igennem  plekset. Man ønskede en status, som kunne

            68
   63   64   65   66   67   68   69   70   71   72   73