Page 62 - FuresøHistorien, bind 2
P. 62

ændredes  samfundsstrukturen  yderligere.
            I 1694  publicerede  den engelske  diplomat
            Robert Molesworth et ofte citeret værk: »  magtudøvelsen,  og  den  bærende  struktur
                                                  heri blev de godt 50.000 danske bøndergår
                   Det kom på flere sprog, og den dan  de, de fleste af dem fæstegårde. De skulle
            ske enevoldsregering måtte flere gange tage  derfor sikres, og i 1682 forbød man princi
            officielt til genmæle.                pielt at nedlægge bøndergårde. Danske lov
            som  engelsk  gesandt  i  Danmark  1689-92  af 1693, der skabte større lighed for loven,
                                                  og jordvurderingen, den såkaldte matrikule
            enevælde, som han, der var engelsk liberal,  ring 1688 måske tidens største administra
            betragtede med kritiske øjne. Folkets træl
                                                  ensartet grundlag for skatteudskrivningen,
            han konkluderede, at regimet for ham at se  med  landbruget  som  den  bærende  kraft,
            var velfunderet og varigt, og at folket mulig  og som det enevældige systems livsnerve.
            vis med besvær kunne udskifte sin hersker,  I stedet for de svingende indtægter fra de
                                                  kgl.  ejendomme,  domænerne,  ville  man
            de ret. Systemet holdt lige til 1848.  skabe  en  ny  administrativ  grundstruktur,
                                                  svarende  til  den  skattestat,  som  var  ene
            mest, at det lykkedes de to første enevolds  vældens strukturelle forudsætning. 1

            op  med  gennemgribende  reformer,  som



            skille  to  afgørende  reformfaser,  som  har  Alle gårdene i Farum og Værløse var fæste
            Den  Skånske  Krig  (1675-1679)  som  skille  gårde under krongodset Københavns Len. På
            linje.

            omstøbning af forvaltningen til et centrali  af krongodset, således også Farum og Vær
                                                  løse.  Her  var Farum By,  Kollekolle,  og Lille
                                                  Værløse pantsat til rentemester Henrik Mül
            nem kongeloven blev arvefølgen sikret, der  ler. Stavnsholt til ærkebiskop Svane, og Kirke
            etableredes en snæver sammenknytning af  Værløse og Bringe til rådmand Claus Raffn.
                     statstjeneste med social status i  Rentemester Henrik Müller rådede over
            rangforordningen, og samtidig skabtes en
            helt ny klasse af loyal tjenesteadel med nye  valtede  samtidigt  de  offentlige  pengemid


                                                  gerisk svindel, var han blevet en af rigeste
               Gennem anden fase, efter Skånske Krig,  mænd og største ejendomsbesiddere.  Alle-
   57   58   59   60   61   62   63   64   65   66   67