Page 135 - FuresøHistorien, bind 2

at blive boende inde i landsbyen, som var den efterfølgende periode, hvor mange af
en særskilt problematik. udflytningerne også først fandt sted, så de
Det har utvivlsomt haft stor betydning i vil blive belyst i kapitel 4.
processen, at man kunne følge succeshisto
rier i nabosognene. F.eks. begrundede bøn

ning med, » I Furesø-sognene viste reformbestræbelser
ne sig først på Farumgård, som var den ene
ste gård, der ikke blev ejet og administreret
af rytterdistriktet.
I 1759 købte overhofmester C.D. Revent
Udskiftningen – og i øvrigt også udflyt low »
ningen – forløb så forskelligt i rytterdistrik Louise – en familie man ellers forbinder
tets landsbyer, at de må beskrives landsby med storgodser på Fyn og Lolland. Han
for landsby i Furesøsognene. Det var en var tillige far til de to berømte Reventlow-
kompliceret proces, som nogle steder kom brødre, som 30 år senere stod bag de ende
lige reformlove. Louise blev som 14-årig gift
med Frederik V’s svirebror, hofjægermester
Christian von Gram, hvis far sammen med
3.3.3 Udflytningen
Fra rentekammerets side var det et ønske, moderniseringen af forstvæsenet – bl.a. i
at den enkelte bonde skulle bo på sine egne
marker. Det ville give den største effektivi Allerede i 1759 begyndte C.D. Reventlow
tet, når bonden hele tiden fulgte med i, hvad – samtidig med Stolbergs reformer i Hørs
der skete på marken – især når man prøvede holm – at søge om udskiftning i Farum for
nyt. Samtidig ville man reducere brandfaren, at få sin jord udskilt fra ryttergodset – i lig

anden. Som hovedregel mente man ikke, at begrundede det med en ny forordning om
mere end fem gårde kunne blive liggende i ophævelse af samdrift mellem landsbyer.
landsbyen, hvis gårdene skulle ligge opti Regimentsskriver Hans Jørgen Dahl med
malt i forhold til jorden. delte imidlertid C.D. Reventlow, at det ikke

hos bønderne. Derfor var det meget forskel forhold og modstand fra bønderne – og at
ligt, hvordan forløbet blev i de enkelte lands
byer – og i høj grad afhængigt af landsbyens tuation. Dahl havde som yngre været blandt
beliggenhed i forhold til sine marker. Der de progressive, så han tilføjede dog: »

til de bønder, som skulle flytte ud. tigt middel kunne findes til at komme ud af
Man kan i mange situationer diskutere,
om der overhovedet var behov for udflyt
ning, fordi udflytningen også kunne inde
bære store ulemper. Disse problemer il
lustreres bedst med konkrete eksempler i flid og indsigt kan have fordel af sin jord,