Page 137 - FuresøHistorien, bind 2

øjensynligt kommet til at stå i opposition
til rytterdistriktets lokale embedsmænd. I
1772 blev regimentsskriver Dahl imidlertid
afskediget, siden fængslet og til sidst dømt
i Højesteret for rod i regnskaberne. Da ryt
terdistriktet derefter blev nedlagt i 1774,
slog den nye amtsforvalter J.F. Nordenberg

Bønderne i rytterdistriktets østlige
landsbyer mellem Bernstorff og Hørsholm
havde opløst fællesskabet ved udskiftning
omkring 1770 – her smittede naboslottenes
erfaringer hurtigt. De øvrige havde ifølge
amtmand Scheel Plessens indberetning
»

lige »
«. Han undersøgte i 1774, hvilke
landsbyer der egnede sig til tvangsudskift Chr. Ditlev Reventlow (1710-75) søgte
ning – en opgave han satte Nordenberg på fra 1759 at udskille Farumgård fra landsbyfælles
Det var derfor næppe tilfældigt, at bønder skabet. WPB.
ne netop i 1774 begyndte at drøfte udskift
ningsplaner i Nordenbergs egen by, Lille
Værløse. Da man valgte at anvende tvang hans, og først i 1780’erne fortæller kilderne
over for Lille Værløse i juli 1775, fremkom
der ansøgninger fra både Farum, Stavnsholt dre landsbyer.
og Kollekolle inden for en uge. Der er næppe I 1770’erne begyndte også skovsepara
tvivl om, at processen på godt og ondt blev tionen, hvor kongen inddrog græsningsret
påvirket af, at amtsforvalter Nordenberg ten på en del af overdrevet. Dette offentlige
indgreb gjorde ikke de igangværende frivil
død i 1798. Han blev afløst på denne post af lige processer lettere. Det medførte bl.a.
kammerråd Jacob Rosted, som købte Farum ifølge et brev fra pastor Kampmann i Farum
gård i 1798 og siden i 1806 købte Værløse til bispen i 1780, at kronen måtte afkøbe 4

Det er mere usikkert, hvilken rolle den
navnkundige sognefoged, Lars Nielsen fra ning for den græsningsret, de havde haft i
Stavnsholt, har spillet i den første del af
områdets udskiftningsproces, da han kun Københavns Rytterdistrikt var ikke blot
atypisk på grund af nærheden til hoved
først blev sognefoged i 1774. Han må anta stadens marked for specialprodukter, men
ges at have været manden bag Stavnsholts også hvad græsningsmuligheder angår,

omkring Furesøen. Her udgjorde de fælles
Sogn, men Farums første løsning var næppe græsningsoverdrev en diffus grænse mel