Page 139 - FuresøHistorien, bind 2

Farum Landsby 1775.

grundelsen var, at han nødig ville bebrejdes derimod afhængig af en taksering af bonite
af sine efterfølgere for ved » ten, for at man kunne få det antal hartkorn,
« at have stillet dem dårligt »
Rentekammeret bevilligede 19. august
« ved det sandede Storebjerg – han tviv Farum lov til landsbykobbelbrug på den
lede tilsyneladende på præsternes evne til betingelse, at præst og degn deltog. Da
at tilgive. Degnen Tulle uddybede i sin støtte bønderne ikke ville have dem med i fælles
den klerikale indstilling med et krav om jord skabet, blev resultatet en ny ansøgning 31.
i alle vange – hvilket bønderne må have haft august. I mellemtiden havde Lille Værløse
svært ved at modsige, da de jo selv gjorde og Stavnsholt søgt om en udskiftning, hvor
markerne strålede ud fra byen i stjerne
form – uden udflytning. Farum gjorde nu det
Der var vitterligt stor forskel på dødis
landskabet med de mange mosehuller på om maksimalt 5 gårde i en stjerneform med
overdrevet, de drænede åse på morænefla jord hele vejen rundt. Farum havde kun jord
på den ene side og 16 gårde, hvilket gav
det fremgår af markkortets bonitetsklasser over 700 meter til ¾ af jorden, samt flere
(fig. 3.9), havde det dog også stor betyd markveje og hegn. Rentekammeret så stort
ning, at markerne nærmest landsbyen var
gødet bedst. Landsbykobbelbruget var en ter en landmåler i gang med besked om, at
landbrugsteknisk forbedring, hvor fælles bønderne skulle kunne så i deres nye mar
skabet stadig løste den ulige bonitet ved, ker allerede næste år. Desværre blev byen
at alle gårde fik strimler i alle marker. Ved derved kastet ud i en uovervejet og mangel
egentlig udskiftning blev arealfordelingen fuld udmatrikulering – endda uden opdelin