Page 138 - FuresøHistorien, bind 2

lem landsbyerne, men ønskerne om opdyrk hvor man skiftede mellem græsning, brak
ning af overdrevene krævede, at der blev og dyrkning i en niårig turnus – et system
fastlagt præcise grænser. Disse afklaringer med længere hviletid, som Sophie Moltkes
forsinkede flere af udskiftningerne. farbror, A.G. Moltke var pioner for i Dan
På Lille Værløses tilbageværende over
drev syd for Hareskoven var også sogne Driftsformen blev udbredt på de store
grænserne uafklarede. Denne sag blev først hovedgårde, og i 1766 begyndte Moltke at
afgjort ved voldgift i 1793, hvor man som
byer med landsbykobbelbrug, hvor de en
– Gisselfeldt Å (nutidens Tibberup Å). En
logisk løsning den gang, men i dag giver sat fællesskab . Det blev et overgangsfæ
nomen, og Moltke skrev selv, at udflytning
munegrænser, hvor søer, moser og skove er var den »
de naturlige barrierer – ikke åer.
beretning om sine reformer til myndighe
derne, at kobbelbrug i landsbyer var et godt
og billigt alternativ , når bønderne ikke øn
skede udskiftning og udflytning.
Kort tid efter Farumgård, da tvangsud
Vi begynder i Farum, hvor konflikten mellem skiftningen rumlede i Lille Værløse, søgte
bønder, Farumgård og embedsmænd alle også Farums 16 gårde 8. juli 1775
rede begyndte i 1759.
Som i middelalderen lå alle byens gårde
stadig samlet omkring landevejen og en for de »
te – og landbruget var det gamle trevangs
brug. De enkelte gårde var i rentekammeret
registreret med de numre, der ses på kortet « – dvs. et
(figur 3.8) i den normale rækkefølge med landsbykobbelbrug, hvor overdrevet blev
uret – ikke med de senere navne knyttet til inddraget i omdriften. Tidsforløbet viser,
udskiftning og udflytning. Gårdene er be
skrevet nærmere i figur 3.10.
I Farum var det tydeligt, at bønderne ordning, som på det tidspunkt kun fandtes i
ikke havde lyst til at flytte ud af landsbyen, 4-5 af Moltkes egne landsbyer. Allerede 10.
juli påførte amtsforvalter Nordenberg sin
anbefaling med henvisning til ligelig forde
Mens Sophie Moltke endnu formelt eje ling af den slette jord. Antageligt har amts
de Farumgård som enke, søgte svogeren,
Andreas Hauch 13. juni 1775 om en separat ring på den langvarige separering – så han
udskillelse fra fællesskabet, inden han selv
fik skøde på gården . Dens jord skulle ligge trukne Bernstorff-model med udskiftning af
mellem søen og Stavnsholtvej ud til skellet alle og delvis udflytning.
mod Stavnsholt. Den blev anlagt som hol Da amtmand Scheel Plessen indfandt sig
stensk kobbelbrug , hvor overdrevet blev 14. august med amtsforvalteren, ville pastor
inddraget som en del af ni store marker,