Page 136 - FuresøHistorien, bind 2
P. 136

Farumgård –
                                                                      Foto: IB.























                                                  hed på Kronborg. I den afgørende reformpe
                                                  riode, 1759-82, stod Farumbønderne altså
               Louises  mand  døde  i  1768,  hvorefter  over for nær familie til Danmarks to markan
            hun  blev  gift  med  digteren  Christian  von  te fornyere af henholdsvis landbrugsteknik
            Stolberg – søn af reformatoren på Hørsholm  ken og bøndernes forhold – A.G. Moltke og
            Slot, overhofmester Stolberg – Bernstorffs  C.D.F. Reventlow.
            svoger. Herfra fik de Rungstedgård, og C.D.  Farumgård  var  øjensynligt  en  populær
            Reventlow overtog selv familiens stamsæde  lystgård  for  hoffets  embedsmænd,  som
            på Lolland, så han solgte Farumgård. Den  ofte havde hovedsæde i provinsen, men øn
            nye ejer var kammerherre Frederik von der  skede en lystgård nærmere kongen og hans
            Maase,  som  må  være opvokset  på  Farum  jagtmarker.  Måske  skyldtes  det  på  denne
            gård, hvor hans mor boede som ung enke.
            Hans  hustru,  Sophie  Moltke,  var  niece  til  lation til oplysningstidens gryende nye na
            reformatoren,  A.G.  Moltke  på  Bregentved.  tursyn, som disse progressive slægter var
            Også von der Maase ønskede udskillelse af  eksponenter for – en udvikling, som længe
            Farumgård efter en ny forordning, men Dahl
                                                  af  turisme  og  tilflytning.  Salonværtinden
               Efter  von  der  Maases  død  blev  Farum  Louise  Reventlow/ Stolberg  sværmede  for
            gård overtaget af hans svoger, general An  Rousseau, og man kan få den tanke, at det
            dreas Hauch, hvis to døtre blev gift Moltke.  var kvinderne, der faldt for den smukke nye
            Hauch havde afløst Sophie Moltkes far som
            kommandant på Kronborg og var blevet for  sede  sø,  mens  mændene  sukkede  højlydt
                                                  over landbruget – som C.D. Reventlow: »
            17.  januar  1772,  som  førte  til  Struensees
            henrettelse – bl.a. blev den unge dronning  jebringes nogen synderlig profit«.
            Caroline Mathilde interneret i Hauchs lejlig
   131   132   133   134   135   136   137   138   139   140   141