Page 132 - FuresøHistorien, bind 2

C.D.F. Reventlow og ophævelsen af stavns udnyttelse af den udyrkede jord og overdre
båndet i 1788 – med et billede på nethinden vene – ikke på ændring af bøndernes ind
af en kuet bondestand og Frihedsstøtten – byrdes fællesskab og forhold i øvrigt.
Moltke mistede sin position som »ri
nyttede den forenklede signalværdi omkring
ophævelsen af det forhadte stavnsbånd. død i 1766, så rentekammeret gik i stedet
under ledelse af A.P. Bernstorff og Ditlev
Reventlow ind for en strukturreform af ryt
ning og siden har bl.a. Jørgen Dieckmann terdistriktets landsbyer bestående i indfø
Rasmussen i sin beskrivelse af reformer
nes forløb i det københavnske rytterdistrikt af »ejerskabet« til bonden) og
fulgt en mere nuanceret linje i spillet mellem (ophævelsen af fællesskabet). I den
stat, herremænd og bønder – en linje som forbindelse var udflytningen
også vil blive fulgt her i forbindelse med landsbyen nogle gange en nødvendighed
– men ikke altid – og den kom ofte senere
enkelte landsbyer i Furesøområdet. ligesom ophævelsen af stavnsbånd og ho
Der var således tale om en langt mere
kompliceret proces, hvor den danske og Da dette hovedkapitel skal belyse om
internationale baggrund er beskrevet i for struktureringsprocessen i Furesølandsby
erne, vil der blive fokuseret på arvefæstet,
lysningstiden kom udefra, så det var ikke udskiftningen og den første udflytning. Det
noget tilfælde, at de tre tidligere omtalte giver antageligt bedst forståelse at gøre det
foregangsmænd, A.G. Moltke, Bernstorff og sammen med den topografiske beskrivelse
Stolberg, alle var af tysk/ holstensk adels – landsby for landsby. Konsekvenserne her
af for bøndernes vilkår, den fremtidige drift
Det var således også på hovedgårdene – og de øvrige reformtiltag – vil blive belyst
i Hertugdømmerne, at de første såkaldte i næste kapitel, mens gårdenes skæbne i
kobbelbrug blev oprettet, hvor overdrevet 1900-tallet vil fremgå af det topografiske
blev inddraget i op til ni skift mod hidtil tre.
Hovedgårdene udgjorde imidlertid kun ca.
10 % af landets bøndergods, så den danske

ning af fællesskabet i de landsbyer, hvor Overdragelsen af ejerskabet fra kongen el
flere adelsgodser havde strøgods, så de ler herremanden til fæstebonden af den
kunne styre deres udskilte jord uafhængigt jord, han havde fæstet, var naturligvis et
af et landsbyfællesskab. A.G. Moltke stod kontroversielt spørgsmål. Gårdenes ydelser
bag forordninger herom i 1750’erne, men var imidlertid faldet, og ejernes udgifter var
de fik ifølge sagens natur ikke betydning steget, fordi fæstebonden ikke havde inte
på Furesølandsbyerne, hvor kongen ejede
det hele – bortset fra i Farum, hvor Moltkes geholdelse – og ej heller etablering af ren
tabel drift i landbrugets lange tidshorisont.
af fællesskabet med kongens fæstebønder.
Moltkes reformer, som han indførte på sine
godser, gik på dyrkningsteknik og bedre lige omkring kongen erkendt, at det gamle