Page 131 - FuresøHistorien, bind 2
P. 131
1688 – dvs. den gen
udbytte. Mørkgrønne
sogne ligger højest.
sigtsmæssig gødning (figur 3.9). I det gamle have mange rige bønder i Chr. II’s opgørel
tæt befolkede område nord for Arresø ses se. Som vi skal se senere, havde Farum og
et markant område med lav ydeevne, men Værløse sogne i 1718 ca. 7 køer, stude og
her er forklaringen sandflugten, som i de år kalve pr. gård, hvor skovbygderne havde
det dobbelte.
Figur 3.5 viser, at ejerne i Farum (kon Kapitlets hovedemne er landborefor
gen og tidligere bispen) havde kompenseret
med større gårdstørrelse, hvilket jo også byer, men de anvendte skemaer vil samti
blev konstateret ved sammenligningen med dig give et indblik i de enkelte landsbyers
Roskildebispens Jordebog i bind 1. Kompen struktur og jordbundsforhold. Forinden skal
sationen var dog ikke så stor, at man nåede
boreformer, som ændrede landsbyernes
gård som i Værløse, hvor man i øvrigt også
havde flere store gårde. I figur 3.5 ligger
storskovens sogne lavt mod nordøst, men
det skyldes antageligt, at en større del af
deres indkomst kom fra kvæg, som græs Traditionelt har man historisk forbundet
sede i skovene. Derfor kunne skovbygderne landboreformerne med en bondevenlig
