Page 126 - FuresøHistorien, bind 2

bønder udpeget af kronen. De vurderede
de man et nyt beskatningssystem, hvor hver altså, hvad jorden burde kunne yde – ikke
gård skulle beskattes efter jordens ydeevne bondens faktiske udbytte. Det var selvsagt
og ikke blot med en fast andel af landsby en grov inddeling, men ikke desto mindre
ens skat ud fra middelalderens boltal – eller var matriklen så retfærdig, at den dannede
det senere hartkorn. Gårdene blev allerede
matrikuleret i 1661 og 1664, men det var i 1690’erne blev der dog foretaget nogle
Chr. V, der igangsatte den helt grundlæg nedreguleringer, som i rytterdistrikternes
gende registrering og taksering, som blev Hovedkrigs- og Portionsjordebog fra 1718
til Matriklen af 1688. Arbejdet påbegynd fremgår som »reduceret hartkorn«.
tes i 1681/82 med de såkaldte markbøger,
hvor amtets ansvarlige var Farumgårds ejer,
rigsmarskal von Körbitz. Man opmålte alle den (fæstebondens betaling for jorden) og
agre og for hver enkelt ager opgjorde man en række skatter, der altså blev jordskat
agerens ydeevne, som blev angivet i »tøn
der hartkorn«, dvs. det udbytte, man kunne kelskat, som hurtigt blev en pengeydelse;
forventes at få af marken – en værdi, hvor kornskat, som var en naturalydelse (korn til
man skulle skelne mellem hvede, byg og hæren) og tiende, som var en naturalydelse
rug. Som et arealmål fik man »tønde land«, til kirken. Senere kom også bl.a. portions
der oprindeligt var det areal, som kunne til penge og halmskat, der blev udskrevet på
sås med en »tønde udsæd«. Satte man de to
tiende var nogenlunde konstant, vekslede
derfor principielt jordens bonitet.
behov afsnit (2.1.3). For bønderne har det
vendt frem, idet udgangspunktet var en op næppe været særligt afgørende, hvad navn
man gav skatterne – det var det samlede
det enkelte jordstykkes bonitet og kom frem skattetryk, som var relevant. Da vurderings
til agrenes ydeevne i hartkorn og gårdens grundlaget normalt lå fast, og da bønderne
samlede hartkorn. Enge blev opgjort i hø var uden indflydelse på skatteudskrivnin
læs og græsningsret i antal dyr – uanset gen, kunne de reelt kun reagere på landgil
om man selv udnyttede dem. For at forenkle
takseringen opdelte man på Sjælland jor gig, men fast stipuleret, kunne det få sær
den i fire bonitetsklasser, mens man havde deles uheldige konsekvenser, hvis bondens
flere klasser i Jylland, hvor jordbundsfor indtjening faldt i forhold til det stipulerede
hold og agerbrug var væsentligt anderledes – hvad enten det skyldtes misvækst, pris
(figur 3.1). Opmålingen foretoges normalt af fald, udygtighed eller simpelt uheld. Staten
tidligere officerer, mens den egentlige tak
sering blev fastsat af 4 af herredets kyndige fald – men forsinket. I andre tilfælde kunne