Page 130 - FuresøHistorien, bind 2

opdyrket land 1688
– dvs. vurderet yde
evne/ bonitet. Mør
højest andel. Ved grå

et mønster op, så man kan begynde at sam som bymark – hvilket ikke nødvendigvis var
menstykke en forklaring. udtryk for den gennemsnitlige bonitet af al
Man skal dog være opmærksom på, at jord i sognet. Den anden oversigt i fig. 3.5
den opmålte matrikel indeholdt en subjektiv viser hartkorn pr. gård, og er derfor udtryk
vurdering, hvor forskellige nævn i de enkelte for, hvor stor indkomstmulighed man havde
herreder har vurderet, hvad jorden burde tildelt de enkelte fæstere – dvs. produktet
kunne give. Der kan derfor være en tendens af areal og bonitet
til, at samme ager ville blive vurderet lavest, Figur 3.4 viser lidt overraskende, at yde
hvis den lå i et frugtbart herred, selv om man
havde fastsat de 4 klasser til at støtte objek sjællands skovområder, hvor man ellers
tiviteten. Da Farum og Værløse begge lå i Øl mener, at skoven bredte sig, fordi jorden
stykke Herred på matrikuleringstidspunktet var sandet og dårlig. En årsag kan være, at
i 1680’erne – modsat i 1520 og 1844 – må der mod nordøst var tale om nye, relativt
man dog gå ud fra, at de blev vurderet efter små skovrydninger på områdets bedste
samme kriterier ved den lejlighed. jord, hvor der var sket stor formuldning. Fa
I fig. 3.4 er vist en oversigt pr. sogn over rum var derimod et gammelt område, hvor
jorden var udpint af årtusinders landbrug
boniteten i de områder, som var udvalgt – heraf 6-700 år i samme bymark – og uhen