Page 134 - FuresøHistorien, bind 2

og skoler, stille klappere ved klapjagter og
vedligeholde mølle- og andre åer. Denne hast, som man ønskede.
forpligtelse ville der ikke blive ændret på.
Ligeledes forbeholdt kongen sig retten til muligvis også årsagen til, at man ikke tog
jagt og brug af skovene. højde for husmændene, som mistede deres
Ikke alle bønder jublede over, at de nu hidtidige græsningsret, når man udskiftede
blev selvejere med sikkerhed for, at gården
det statsskov – disse planer med overdrev

ret, når man stod med problemer. Nu blev Derfor kom udskiftningen i det køben
hele ansvaret bøndernes eget – og det kan havnske rytterdistrikt til at ske successivt
– samtidig med rentekammerets udste
Vangede sendte således et bønskrift til den delse af generelle regler for udskiftning,
unge konge, om at alt dog ikke måtte blive som begyndte med en forordning i 1769 og
først i 1781 førte til gennemgribende reg
ler, da de fleste af Furesøs landsbyer var
sagt nej til at overtage ejendommen, men
det var først noget, som skete ved senere forinden kunnet følge forløbet i omegnens
landsbyer og styre delvis med tilskud til
der, hvor de økonomiske betingelser var opmåling og udflytning samt landbokom
blevet strammet – f.eks. i Odsherred missioner, der rådgav og tog stilling til op

Mens arvefæsteskøderne var et diktat,
der antageligt kom som et lyn fra en klar
Hidtil havde de fleste sjællandske bønder himmel for bønderne, så blev udskiftnings
drevet landsbyens vange i fællesskab. Det
nye ejerskab var ikke ensbetydende med nye gårdejere. En stor del af bønderne har
ophævelse af det fællesskab, der var den ønsket at udskifte, som flertallet af Bud
største hindring for effektivisering og nye dinge-bønderne, der i deres udskiftnings
eksperimenter. Det var af stor betydning, at ansøgning skrev »…
den enkelte bonde fik sine marker samlet på tusinde ulejligheder, som flyder ud af dette
et sted – den såkaldte udskiftning. Her skul
le han kunne disponere alene – uden altid

. Ophævelsen
fremtidige dyrkning af marken. af fællesskabet krævede principielt enig
Mens Bernstorff på sin egen jord styre hed, men ikke alle havde lyst. Nogen har
de udskiftningen som en del af ejerskiftet, simpelthen følt sig så usikre på, hvordan de
valgte man på ryttergodset at lade lands bedst skulle forsvare deres nyerhvervede
byens bønder selv at finde ud af, om de ville ejerrettigheder, at de ikke turde tage stil
udskifte jorden og hvordan. Det var nok at ling. De så med skepsis på de forslag, de
springe over gærdet, hvor det var lavest – blev præsenteret for. Andre har følt fælles
men processen ville antageligt være blevet skabet som et socialt sikkerhedsnet – men
så langvarig, at arvefæsteskøderne ikke det må ikke forveksles med trygheden ved