Page 133 - FuresøHistorien, bind 2

system havde overlevet sig selv, så både

mere ud af at give bonden ansvar for egen
gård og mulighed for at lade den gå i arv,

ikke var spildt. Alle ville få udbytte af, at
bruttonationalproduktet på den måde blev
forøget – en erfaring, man allerede havde
gjort i Tyskland.
Konge og adel har naturligvis været be

del med de såkaldte arvefæsteskøder, hvor
der påhvilede gården en hoveri-, rente- og
afgiftsforpligtelse, så konge og herremand
ikke behøvede at give slip på sin arbejds
kraft og herlighed (jagtret). Reelt var der

fællesskabet med erlæggelse af hovedpar Brevet blev approberet af A.P. Bern
ten af købesummen i form af løbende ydel storff og Ditlev Reventlow i rentekammeret
ser og fastholdelse af »sælgers« ret til jagt og bevilliget på kroningsdagen, så derfor
retten. Det væsentlige var, at merværdien skulle skøderne allerede offentliggøres og
ved en langsigtet indsats nu tilkom bonden underskrives af regimentsskriverne 16. juli
1766 – selv om de først blev ratificeret 1.
I kongens rentekammer, som admini juli 1767.
strerede rytterdistrikterne, sad bl.a. A.P. Statens arkiver har kun bevaret forteg
Bernstorff og Ditlev Reventlow – sidstnævn nelserne over skøderne, men i de lokale
te fjernt beslægtet med C.D. Reventlow, arkiver kan man f.eks. se skødet til Ole Pe
der på den tid ejede Farumgård. Midt under dersen, der var fæstebonde på gård nr. 5,
Bernstorffs egne reformer i Gentofte døde Solvang, i Farum. Her kan vi se på hvilke
Frederik V. Man øjnede derfor mulighed for betingelser, den enkelte fæstebonde fik
at overtale den unge Chr. VII til at påbe overdraget gården. Gården med jord og tør
gynde overdragelse af ryttergodset til bøn vemose overgik uden betaling til bonden
og hans arvinger. De skulle ved overtagel
ste ryttergods, hvor man bedst kunne følge sen betale 1 rigsdaler pr. tønde hartkorn i
ydelse – den såkaldte recognition. Desuden
Derfor skrev A.P. Bernstorff og en række skulle de naturligvis stadig betale diverse
andre 28. april 1766 til kongen, at han bur skatter, landgilde og tiende. Angående ho
de overlade ejendomsretten til bønderne i veri slås det fast, at de fortsat skulle yde
Københavns Rytterdistrikt (hvortil Værløse hoveri eller betale såkaldte hoveripenge,
og Farum Sogn hørte). Argumentet lød i
datidens kringlede kancellistil: »
gende pligter: De skulle stille med vogne,
have ansvar for reparationer af veje, kirker