Page 331 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 60 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Figur 62. Et ølkrus af træ med låg, en såkaldt stob. En Figur 63. »Skål«. Tegning: Ib Friis.
stob kunne indeholde 4 danske potter øl. 1 pot = 4
pægle = 0,966 liter.Altså kunne der være næsten 4 liter
i en stob. Tegning: Ib Friis.

overalt i Københavns len. Både bønder, sogne- Næsten alt skulle fejres, hvad enten det var
fogeder og skovfogeder tillod sig at brygge øl helligdage, familiebegivenheder, markering af
og sælge det i hele eller halve tønder til kro- såning, høst eller rejsning af et hus. Christian
ejere, som igen pottede det ud til den gemene II’s gejstlige lov forbød bønderne at udstrække
mands fordærvelse. I den kongelige befaling deres bryllupsgilder over to dage og at holde
stod bl.a., at alle, der ikke havde kongeligt pri- gilder sommer og høst, da det netop var i som-
vilegium, men alligevel fremstillede eller mertiden, bonden skulle avle det, som han
solgte øl, ville blive sat i det blå tårn. Folk, der skulle have gavn af resten af året og give sin
så igennem med dette, skulle betale bønder- husbond landgilde af.
nes bøder og der ud over straffes med tårn og Christian III’s reces af 1537 forbød borgere
kappe. og bønder at byde flere gæster til bryllup, end
enhver kunne have i sin egen stue. Det vakte
så megen misnøje, at kongen to år efter tilba-
4.4.9 Fester gekaldte forbudet. 98
Til fornøjelserne i fællesskabet hørte det fest-
lige samvær, som landsbysamfundet så ofte Et Bryllupsgilde
gav anledning til. Enhver begivenhed, hvortil Selv i knapt så velstillede områder holdt bøn-
der kunne knyttes et gilde, blev udnyttet til et derne alligevel overdådige gilder. Midt under
sådant. Ved gilderne kunne det gå meget over- Syvårskrigen kom en østrigsk gesandt på rejse
dådigt til. Almuen efterabede i så henseende til København med til et bryllupsgilde et sted
de rige, hvor de fuldes udskejelser ofte var helt mellem Roskilde og København. Han var for-
ustyrlige. De fleste bøder for overtrædelser af bavset over den store mængde mad og øl, der
landsbyvedtægterne blev erlagt i øl, som så kom på bordet, især de store saltmadsfade og
blev drukket i gildehuset, dog gik enkelte bø- ikke mindst over bondens gæstfrihed. Bonden
der til de fattige. ville ikke modtage nogen betaling, idet han

331