Page 335 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 64 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

den var i ordentlig drift og forsvarligt indheg- mede, der gæster Gaarden, god Redelighed
net. »Fælden« (mangler ved gården) skulle med nødtørftige Senge og underholde med
fastslås ved syn, og disse syn blev som regel Mad og Øl for en billig Penge, så de, der gæster
godkendt på tinge. Gaarden, ikke kunne have noget at klage
Peder Lauritzen i Vangede krævedes i 1628 derpå«.
fradømtsithus,dahanikkehavdeopfyldt»det Den 12. april 1615 forkynder Ølstykke her-
ringe dagsværk«, han skulle gøre for hospita- reds tingbog:At Niels Ibsen fik anvist en anden
let, (nogle fæstebønder var tilknyttet Hellig- gårdiBringe,ogathanfiksitstedsmåltilbage,
åndshuset i København, og betalte deres land- det var en en okse, som han havde betalt for
gilde dertil) og for at han ikke havde vedlige- gården i Kollekolle.
holdt gården. Desuden anklagedes han for at
have generet naboerne på det groveste. Nogen
4.5.2 Vornedskab
gik dog i forbøn for ham, og han fik lov til at
beholde huset på betingelse af, at han forbed- På Sjælland og de sydlige øer var det en del af
rede sig i fremtiden. Ellers skulle han straks den mandlige befolknings pligt at forblive på
forlade huset og uden videre undskyldninger det gods, hvor vedkommende var født, og på
straffes. 111 forlangende overtage en ødegård eller et hus
Men det var ikke alle, der slap med en ad- med jord til dyrkning. I en vis forstand var han
varsel. I 1634 blev Peder Jørgensen i Glad- at anse som et tilbehør, der fulgte med godset
sakse indkaldt til herredstinget. Han havde ved salg. Det var derimod forbudt at overdrage
haft sin gårdi4årog ladet den forfalde uden at ham til andre, men det blev ikke altid over-
gøre noget ved det. Han havde lejet sin jord ud, holdt. Omvendt kunne han købe sig fri.
og ydermere havde han hverken betalt land- De senere års forskning har kastet lys på
gilde, ægt eller skatter og havde dermed for- dette så forkætrede vornedskab, og ifølge Jør-
brudt sig mod recessen (loven). Han blev fra- gen Andersens undersøgelse fra 1974 af fæ-
dømt sin gård og dømt til at gå i jern på Bre- steforhold i Københavns len 1611-1661 ser
merholm. Hans økonomiske skyld ville siden det ud til, at antallet af tvangsovertagelser på
blive taget op. 112 grund af vornedskabet kun har været ubetyde-
ligt.
Kongen bevilger sin skrædder en gård i I perioden1611-1661 er der i Københavns
Kollekolle. len indgået 1835 normale fæsteaftaler og
Tvangsflytninger var sjældne, men den 24. ok- heraf 16 tilfælde af tvungne fæster svarende til
tober 1614 hedder det i et brev til Christian Fri- mindre end 1 %. Hvis dette er det normale, har
is, 113 at kongen har bevilget en af kronens vornedskabet i vor periode ikke haft praktisk
gårde i Kollekolle til sin forrige skrædder Ifver betydning. Vor tids afsky for den slags tvangs-
Pedersen, og at han skal lade den bonde (Niels foranstaltninger kan derfor ikke rettes mod
Ibsen), der nu bor i gården, afstå gården til krongodset på Sjælland. De fleste kunne den-
førstkommende fardag (1. maj). Den 8. novem- gang næppe tænke sig en anden livsform end
ber 1614 bekendtgøres det i et åbent brev, at bondens. 114
Ifver Pedersen skulle være fri for ægt og ar-
bejde, dog skulle han årligt betale halvparten Forsøg på afskaffelse af vornedskab
afdenlandgilde,somvarangivetijordebogen. I 1620 forsøgte Christian IV at afskaffe vorned-
»Desuden skulle han holde Gaarden i god skabet,formentligfordihanvaroptagetafatfå
stand, og skaffe Kongens Tjenere og frem- arbejdskraft til sine købstadsforetagender.

335