Page 339 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 68 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Figur 66. Hoveri. Tegning: Ib Friis.

enorm byrde på landbefolkningen i Køben- for at køre sten og jord. For at den ene ikke
havnslen.Derskullegravesgrøfterudenomog skulle besværes mere end den anden og be-
plantes tjørn på de opkastede jordvolde, hvor- handles forskelligt, skulle der stille en sogne-
til kom 6 alen brede og 1 alen dybe tværgrøfter foged fra hvert sogn, som skulle sørge for hver
på kryds og tværs af ladegårdsmarken til af- sin anpart af brolægningen. Brevet sluttede
vanding af sumpede steder. med en advarsel om, at hvis bønderne ikke
Men de 1577 tdr. land skulle også pløjes, mødte op, havde lensmanden fuldmagt til at
kultiveres, sås og høstes, og græs skulle slås pante de pågældende.
med leer.Alle landsbyer i Københavns len med Vedligeholdelsen af vejene bestod i 1600-
undtagelse af Amager skulle deltage, og med tallet af oprensning af grøfterne på begge si-
den afstand, de fjernereliggende landsbyer der af vejen, og på sumpede steder pålægning
havde, har det været en stor og helt utålelig af risknipper, de såkaldte fasciner og derpå
belastning. I 1650 indkom så mange bønskrif- dækning med sten. Arbejdet påhvilede jord-
ter om fritagelse for bøndernes byrder, og an- brugerne som hoveri og var fordelt på de for-
tallet af ødegårde voksede så foruroligende, at skellige landsbyer, i forhold til deres hartkorn.
kongen blev klar over, at der måtte gøres no- Husmændenedeltogaldrigivejarbejdet,dade
get. Ladegården blev da nedlagt, og jorden for- ikke var i besiddelse af heste og vogne. Vær-
deltes mellem 20 hollandske bønder fra Ama- løse – og Farumbønderne skulle vedligeholde
ger. Disse bønder byggede efterhånden 10 et stykke af Frederiksborg gl. landevej.
gårde på hver side af Allégade, og derved be- I 1636 blev det forkyndt på herredstinget,
gyndte det, der nu kaldes Frederiksberg. 119 at grøften ved Kollekolle straks skulle opka-
stes og graves 1 alen dyb og 6 alen bred, og
Vejene hver bonde skulle grave 6 alen af grøften, eller
I et kongebrev stilet til bønderne i Københavns betale 4 mark. Sognefogderne, der var til
len d.15. juni 1577, fremgår det, at der inden stede, erklærede enstemmigt, at bønderne
høsten skulle anlægges stenbro på et stykke ikke kunne tilvejebringe disse penge, men så
af Kongevejen mod Frederiksborg fra broen snart de havde tilsået, ville de med deres folk
lige efter Københavns mark. I den anledning og tyende udføre arbejdet. Hvad resultatet
skulle alle, der blev tilsagt af vor »elskelige tje- blev, ved vi ikke, men sagen viser, at bønderne
ner« Christen Wind, møde med heste og vogne godt turde sige fra. 120

339