Page 340 - FuresøHistorien, bind 1
P. 340
JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 69 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04
Figur 67. Rejsende i Danmark 1587. Efter Brauinus: Teatro urbium, gengivet efter Troels Lund, 1903.
4.5.5 Ægter (pligtkørsel) og man møder mange tiltaler i tingbøgerne
Bønderne skulle som en del af deres mod- mod bønderne herfor. Ofte er sagen dog ikke
ydelse for fæste af gården køre et vist antal blevet pådømt, og man må da gå ud fra, at
pligtkørsler om året for godsejeren. For bøn- den er blevet forligt. Men i nogle tilfælde blev
derne i Nordsjælland var det en væsentlig be- der afsagt domme for denne alvorlige pligtfor-
lastning. De store slotsanlæg og byggerier i sømmelse. I 1674 blev Povel Ibsen fra Farum
København krævede et uendeligt antal kørsler stævnet for overhørighed med hensyn til kør-
med sten og tømmer. Det påhvilede også bøn- sel af militsens bagage fra København til Ros-
derne at køre med vildt og fisk til hoffet eller kilde. Dommen lød, at hvis ikke der fremkom
med forskellige materialer, proviant og ammu- andre beviser, »skulle han have sit fæste for-
nition. Fornemme embedsmænd havde skrift- brudt«. 122
ligt fuldmagt til at rekvirere heste og vogne til
deres rejser.
4.6 Offentlig administration
Kongeægter, eller transport af de konge-
4.6.1 Lensvæsen
lige personer, deres følge og det kongelige fa-
debur, på kongens rejser rundt i landet, var en Lenet var den lokale forvaltningsenhed. I be-
stor belastning for bønderne i Københavns gyndelsen af 1500-tallet var lensmændene
len. På Frederik II’s tid krævede dette 2-300 statens væsentligste repræsentant for landets
vogne.. indre styrelse. Lenene var af forskellig karak-
Godsejerne var godt klar over, at det ikke ter. Regnskabslenene var underlagt kongen,
kunnebetalesigatbelastebønderneforhårdt. lensmanden oppebar her en fast løn, resten til-
For mange ægter, eller for store læs kunne faldt kongen (fadeburslen). Modsætningen
påvirke bondens/karlens hoveriydelser eller hertil var de frie len, hoved- og godslen. Her
ødelægge vognene, hvorefter godsejeren skyldte herremanden kun at gøre kongen
måtte låne bonden penge til at købe sig en ny krigstjeneste, alt overskuddet fra lenet tilfaldt
vogn. En hyppig form for ægt var kørsel fra ho- lensmanden. Lensmændene forestod skatte-
vedgården til den nærmeste købstad, og det ansættelse og opkrævning af ekstraordinære
kunne i visse egne af Jylland, nemt med hen skatter, de sørgede for offentliggørelse af kon-
– og hjemkørsel blive 100 km eller mere. 121 gelige forordninger på herredstinget og ud-
Ægtforsømmelservarenalvorligforseelse, nævnte herredsfogeden.
340