Page 340 - FuresøHistorien, bind 1
P. 340

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 69 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04





























                        Figur 67. Rejsende i Danmark 1587. Efter Brauinus: Teatro urbium, gengivet efter Troels Lund, 1903.


                        4.5.5 Ægter (pligtkørsel)             og man møder mange tiltaler i tingbøgerne
                        Bønderne skulle som en del af deres mod-  mod bønderne herfor. Ofte er sagen dog ikke
                        ydelse for fæste af gården køre et vist antal  blevet pådømt, og man må da gå ud fra, at
                        pligtkørsler om året for godsejeren. For bøn-  den er blevet forligt. Men i nogle tilfælde blev
                        derne i Nordsjælland var det en væsentlig be-  der afsagt domme for denne alvorlige pligtfor-
                        lastning. De store slotsanlæg og byggerier i  sømmelse. I 1674 blev Povel Ibsen fra Farum
                        København krævede et uendeligt antal kørsler  stævnet for overhørighed med hensyn til kør-
                        med sten og tømmer. Det påhvilede også bøn-  sel af militsens bagage fra København til Ros-
                        derne at køre med vildt og fisk til hoffet eller  kilde. Dommen lød, at hvis ikke der fremkom
                        med forskellige materialer, proviant og ammu-  andre beviser, »skulle han have sit fæste for-
                        nition. Fornemme embedsmænd havde skrift-  brudt«. 122
                        ligt fuldmagt til at rekvirere heste og vogne til
                        deres rejser.
                                                              4.6 Offentlig administration
                           Kongeægter, eller transport af de konge-
                                                              4.6.1 Lensvæsen
                        lige personer, deres følge og det kongelige fa-
                        debur, på kongens rejser rundt i landet, var en  Lenet var den lokale forvaltningsenhed. I be-
                        stor belastning for bønderne i Københavns  gyndelsen af 1500-tallet var lensmændene
                        len. På Frederik II’s tid krævede dette 2-300  statens væsentligste repræsentant for landets
                        vogne..                               indre styrelse. Lenene var af forskellig karak-
                           Godsejerne var godt klar over, at det ikke  ter. Regnskabslenene var underlagt kongen,
                        kunnebetalesigatbelastebønderneforhårdt.  lensmanden oppebar her en fast løn, resten til-
                           For mange ægter, eller for store læs kunne  faldt kongen (fadeburslen). Modsætningen
                        påvirke bondens/karlens hoveriydelser eller  hertil var de frie len, hoved- og godslen. Her
                        ødelægge vognene, hvorefter godsejeren  skyldte herremanden kun at gøre kongen
                        måtte låne bonden penge til at købe sig en ny  krigstjeneste, alt overskuddet fra lenet tilfaldt
                        vogn. En hyppig form for ægt var kørsel fra ho-  lensmanden. Lensmændene forestod skatte-
                        vedgården til den nærmeste købstad, og det  ansættelse og opkrævning af ekstraordinære
                        kunne i visse egne af Jylland, nemt med hen  skatter, de sørgede for offentliggørelse af kon-
                        – og hjemkørsel blive 100 km eller mere. 121  gelige forordninger på herredstinget og ud-
                           Ægtforsømmelservarenalvorligforseelse,  nævnte herredsfogeden.

                        340
   335   336   337   338   339   340   341   342   343   344   345