Page 342 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 71 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Figur 68. Et herredsting i 1600-
tallet. Parterne i sagen står foran
bordet, hvor herredsfoged og skri-
ver sidder. På bænkene har de 12
stokkemænd deres plads, mens
tilhørerne må stå op i baggrunden,
med deres hatte i hånden. Fra titel-
bladet til Christian Ostersen Veyles
juridiske ordbog: glosarium Juri-
dico Danicum, 1641. Gengivet fra
Årsskriftet 1995.

kunne fristes til at tro, i Ølstykke, men i Knar- velse af skudsmål osv. I sammenligning her-
drup, hvor tinghuset lå ved siden af Galgebak- med spiller straffesager antalsmæssigt en no-
ken. 123 get mindre rolle. Straffesagernes relativt ringe
Herredsfogeden var ikke nødvendigvis ju- antal må dog ikke forlede til den opfattelse, at
ridisk skolet eller for den sags skyld bogligt man i datiden accepterede forbrydelser som et
uddannet. Hans vigtigste kvalifikation var nødvendigt onde. Tværtimod søgte samfundet
sund fornuft og evnen til at kunne læse og slå påmangemåderatkommelovløshedentillivs.
op i lovparagrafferne. Det var en position, som
gav stor anseelse i lokalsamfundet. Som løn Gæld
havde han som regel byens største bondegård Datidens økonomi var i høj grad skruet sam-
og fik desuden 1 skæppe korn fra hver bonde mensomenkreditøkonomi,hvismanikkeslog
svarende til 3 mark. I en lang række år var Hans sig til tåls med tuskhandel (naturaløkonomi)
Høgh i Slagslunde herredsfoged for Ølstykke med fx korn i bytte for salt, jern og andre for-
herred. Han efterfulgtes af Knud Worm fra Bo- brugsvarer. Ofte måtte en købmand yde lang
rupgård i Værløse, som senere flyttede til Le- tids kredit for at kunne få afsat varerne, og i
døje og derefter blev Frederik Eisenberg her- mange af den tids skiftesager vrimler det med
redsfoged. gældsdokumenter. Ejendommeligt nok var
Enhver kunne være tingskriver, blot han långiverne i mange tilfælde tjenestefolk, som
kunne skrive. Det fremgår af tingbøgerne, at havde samlet lidt penge på kistebunden.
det for visse har skortet lidt på rutinen og ikke Mange sager, der kom op på herredstinget,
mindst på kendskab til de fremmedord, der drejede sig derfor om gæld. Oprindeligt var
ikke kan undgås i retssproget. Fremmedor- kreditors mulighed for at få indløst sit krav
dene er ofte stavet på forskellig måde og sik- over for en uvillig skyldner yderst begrænset. I
kert sådan, som de dengang er blevet udtalt. 1600-tallet blev det lettere for kreditor ved
Mange protokoller fra herredstingene er beva- mindre sager at få skyldneren dømt til at be-
ret, og vi har igennem dem en fantastisk mu- tale inden 15 dage eller lide »udlæg«. Udlægs-
lighed for at opleve, hvordan folk tænkte og forretningenblevbesørgetafherreds-ellerbir-
talte. Tingbøgernes brogede indhold af mange kefogeden, der sammen med to dannemænd,
små enkeltheder giver et tidsbillede, som for velrenommerede bønder, udtog så meget af
lokalhistoriens vedkommende er af meget stor den domfældtes gods, som var nødvendigt for
værdi. 124 Herredstingbøgerne beretter først og at dække kravet.
fremmest om sager vedrørende gæld, arv, afgi- En forordning fra 1639 fastsatte, at restan-

342