Page 343 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 72 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

cer og anden gæld skulle bekræftes og bevises
hvert år af den pågældende bonde, og der
skulle optages tingsvidne. Skete det ikke,
kunne bønderne ikke dømmes til at betale,
hvis de nægtede. Retssager fra de følgende år-
tier viser, at bønderne havde et forbløffende
godt kendskab til denne forordning.Adskillige
herremænd kom til kort over for en bonde, der
på tinge kunne påpege, at han ikke årligt var
blevet tiltalt for restancer efter forordnin-
gen. 125

Forbrydelse og straf i renæssancens Danmark
Før reformationen var forbrydelser principielt
en sag mellem offeret og forbryderen. Den ska-
delidte skulle have oprejsning og erstatning,
og straffen for de fleste forbrydelser – også
drab – var derfor bøder, der tilfaldt offeret eller
hans familie. Men da den skadelidte selv
skulle rejse sagen, og da retssager var dyre og
besværlige, endte det ofte med forlig. Figur 69. Ved siden af Knardrup Herredsting lå galge-
Disse principper ændredes radikalt i tiden bakken. På lang afstand kunne man se forbryderens
efter reformationen. Omkring midten af 1500- krop hænge til skræk og advarsel. Tegning: Ib Friis.
tallet kommer de grusomme dødsstraffe og le-
gemlige pinsler til at dominere, og nu var det gange bedrevet hor af en mand, voldtægt og
staten, der rejste tiltale på den forurettedes bigami.
vegne og straffede. Som det fremgår af kil- Omkring år 1600 formildedes synet på de
derne, må omslaget i straffepraksis hænge strenge straffe. Dødsstraffe blev stadig ekse-
sammen med det ændrede syn på forholdet kveret for de alvorligste forbrydelser, men der
mellem Gud, statsmagt og forbryder. kom en stigende tendens til at dømme alle
Straffen for manddrab blev i 15-1600-tal- slags forbrydelser til frihedsstraf eller tvangs-
let væsentlig skærpet. Bibelens krav om øje for arbejde. For at formilde lovens strenghed – og
øje, tand for tand og liv for liv blev efterlevet så i øvrigt også for at erhverve billig arbejdskraft
strengt, at man end ikke anså sig for beføjet til – pålagde regeringen i 1620 lensmændene i
at benåde personer, der i sindssyge havde be- hele riget at sende de personer, som var dømt
gået manddrab. Der blev henvist til det Gamle til »galge og gren« (hængning) for et ringe ty-
Testamente: »Den der slår en mand ihjel, skal veri, til København, hvor de skulle arbejde i
selv lide døden« 126 og i det nye testamente si- flere eller færre år alt efter tyveriets grovhed.
ger Jesus: »Stik dit sværd i skeden igen, thi alle Mendererstadigi1636eksemplerpå,atringe
der griber til sværd, skal selv falde for tyverier førte lige til galgen. 128
sværd«. 127
Dødsstraf ved halshugning eller hængning Bremerholm
ikendtes ved forsætligt manddrab, mord, ty- Bremerholm var det mest almindelige afso-
veri, røveri, henlæggelse af nyfødte børn, tre ningssted. At blive dømt til »arbejde i Jern på

343