Page 347 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 76 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

det var da halvvejs ædt op af svin. Christen med vigende indkomster fra krongodset og en
havde ladet alle folkene hjemkalde og forhørte stadig vækst i hofholdningen, lagde grunden
sig om, hvem der havde født barnet. Da alle be- til et statsapparat, hvis væsentligste indtæg-
nægtede, befalede Christen en kvinde at ter efterhånden blev ekstraskatter. Skatterne
malke alle kvindelige personer, der var til blev opkrævet med divergerende intervaller og
stede. Kvinden malkede ren mælk ud af Annes med meget forskellig udformning som penge-
bryst, og det var klart, at hun for kort tid siden eller naturalieskatter eller som særlige ar-
havde født et barn. Senere bekendte Anne at bejdsforpligtigelser over for det offentlige, fx
være moder til barnet og fortalte, at barnet var fæstningsarbejde. Disse ekstraskatter blev en
kommet pludseligt, og hun ikke kunne nå at voksende byrde, ikke mindst for landbefolk-
komme hjem. Barnet var dødfødt, og hun pak- ningen. I perioden fra 1580-1621 blev der ud-
kede det ind og lod det ligge i skoven. skrevet 38 ekstraordinære skatter, 1621-1660
Den 6. august faldt dommen. Anne blev hele 255 gange.
dømt for at have ombragt sit barn og ladet det
ligge i skoven, så det blevet ædt af svin, og Skatternes udskrivning
fordi hun i første omgang nægtede, at det var Ekstraskatterne skulle bevilges af rigsrådet og
hende, der var moderen. Derfor skulle hun skulle være formålsbestemt. Ofte var det mili-
straffespålivetmedetsværd,dersomhunikke tære formål, men også fx udgifter til kongens
blev benådet. 137 kroning, udstyr til hans prinsesser, eller afbe-
taling af gæld. Det var kongens pligt at an-
vende pengene i overensstemmelse med det
4.7 Skatter og afgifter
givneformål,hvilketdetknebmedislutningen
4.7.1 Ekstraskatter af 1600-tallet.
Sidst i middelalderen blev statens og kongens Når skatten var godkendt, blev der af kon-
økonomiske behov i hovedsagen dækket af de gen sendt breve til lensmændene. Disse breve
»faste« indkomster, hvor domæneindtægter indeholdt bl.a. en motivering for skatten, den
(afgifterfrakongensbesiddelser)ogØresunds- praktiske gennemførelse, hvilke grupper der
told spillede en stor rolle. Efter Reformationen, skulle betale, omfanget af skatten og tid og
hvor kirkens gods blev inddraget, blev ydel- sted for skattens betaling. Gennem disse skat-
serne til staten fra krongodset tredoblet. An- tebreve ved vi nøje, hvordan skattekravene har
dre indtægter tilfaldt staten fra ordinære faste været udskrevet, men hvordan det virkede i
skatter, landgilde fra fæsterne, kongetiende, praksis er vanskeligere at få klarhed over. I pe-
sagefald (bøder) m.m. De nævnte indtægter rioden 1530-1660 opdeltes befolkningen rent
kaldes ordinære, fordi de havde en tidsbe- skatteteknisk i kategorier efter anslået skatte-
grænset gyldighed. Ved siden af dem kunne evne,specificeretiskattebreve. 138 Vedenpen-
kongen imidlertid lade udskrive ekstraordi- geskat i 1634 skulle følgende betales:
næreskatter,somihvertenkelttilfældetskulle – 10 selvejere tilsammen 40 rdl.
godkendes af rigsrådet. Sådanne ekstraordi- – 10 fæstebønder tilsammen 20 rdl
nære skatter, blev i løbet af 1500- og især – Hver landhåndværker, møller og pebersvend
1600-tallet udskrevet i stadig stigende antal 2 rdl
ofte flere gange om året. – Hver husmand, ugedagsmand og tjeneste-
Ligesom i de øvrige europæiske lande vok- dreng med fuld løn. 1 rdl
1
sede de offentlige udgifter i Danmark enormt i – Gadehusmænd og inderster slap med ⁄2
1600-tallet. Krigene, dårlige konjunkturer rdl. 139

347