Page 351 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 80 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Figur 72. Åreladning. Stik af Abraham
Bosse. Gengivet efter K. Birket Smith: Læge-
kunstens historie gennem tiderne.

læger i Danmark og Norge og ⁄4 var indvan- ken sygdom, det drejede sig om og efter den
1
drede tyskere, typisk indkaldte livlæger. Læ- enkelte patients individuelle konstitution. Li-
gerne hørte byerne til og behandlede den mere geledes kunne diarre- og opkastfremkaldende
velhavende del af befolkningen. samt slimløsnende midler bruges til at bringe
Selv om man hen imod 1630 begyndte at balance i »regnskabet«.
undervise i anatomi på Københavns Universi- De skadelige væsker var det overskud af
tet, gjaldt oldtidens lære om forandringer i le- blod, der kunne fjernes ved åreladninger. Selv
gemets 4 legemsvæsker (kardinalvæskerne) raske mennesker lod sig årelade et par gange
stadig. Disse var gul galde, slim, blod og sort årligt, idet man troede, at legemet om foråret
galde. Kom deres indbyrdes forhold i uba- var fyldt af farlige, gærende væske, og at blo-
lance, opstod der sygdom. det om efteråret til gengæld var fyldt af tyk,
Åreladning var midlet til at kurere denne uren materie.
mangel på balance. Denne behandling bestod
i, at bartskæreren tappede blod fra den syge. Bartskærerne
Åreladningen skulle gentages med forskelligt Bartskærer eller barberer havde i 1500- og
interval, helst to gange om året, og der skulle 1600-tallet en langt større betydning end de
tappes forskellige mængder blod alt efter hvil- teoretisk uddannede læger mht. behandling af

Figur 73. Bartskærerarbejde. En
trepanation. Operationen har været
kendt siden oldtiden. Der bores hul
i hovedskallen, for at sygdommen
kan »slippe ud«. Der kendes eks-
empler på overlevende. Træsnit
1575, gengivet efter K.Birket
Smith: Lægekunsten gennem ti-
derne.

351