Page 352 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 81 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

udvortes sygdomme. De udgjorde en broget
flok, som under deres uddannelse til barber-
svende lærte en del praktisk småkirurgi, så-
som at behandle sår, skære bylder, behandle
forstuvninger og knoglebrud samt foretage
åreladninger.
Kirurgien betragtedes som et håndværk og
ikke som en videnskab. I 1500-tallet fik bart-
skærerne tilladelse til at danne lav med ret til
at forbinde alle friske sår for en betaling af 4
skilling. Deres læretid afsluttedes med et me-
sterstykke. De måtte under ingen omstændig-
heder gå lægerne i bedene ved at behandle
»indvendige« sygdomme eller ordinere andre
lægemidler end dem, der var nødvendige til
sårbehandling.
Dog havde de lov til at behandle patienter,
der led af kønssygdomme med urteafkog. Sy-
filis, som i perioder var epidemisk, viste sig jo
ofte som sår på huden, ergo var syfilis en »ud-
vendig sygdom«. Til gengæld for lægernes mo-
nopol på indvortes sygdomme havde de som
nævnt pligt til at hjælpe de fattige – med den Figur 74. »Benarbejde«, bartskæreren amputerer et
vigtige undtagelse, at de ikke var forpligtede ben. Spiritus var det eneste bedøvelsesmiddel der
kendtes. Kirurgien betragtedes som et håndværk. De
til at besøge syge under en pestepidemi. De
universitetsuddannede læger beskæftigede sig kun
skulle blot udsende en vejledning om den rette
med indvortes sygdomme. Træsnit 1575, gengivet efter
behandling, og så lå ansvaret i øvrigt hos en K. Birket-Smith: Lægekunsten gennem tiderne, 1945.
bartskærer, der udnævntes til pestmester.
voldsomme vredesudbrud og svigtende sex-
Kloge folk lyst kunne de klare. Sindslidelser kunne hel-
I de fleste provinsbyer og på landet fandtes in- bredes ved »måling«: Patienten måltes i læng-
gen læger, og i øvrigt var tilliden til dem ringe. den og bredden med en sytråd, som han be-
Folk foretrak i almindelighed at klare sig med holdt på sig i tre dage, og derefter blev den
husråd eller med at søge hjælp hos kloge ko- skåret af og kastet i ilden. Signen (besværgel-
ner og andre, som drev uberettiget praksis. De ser) i kristendommens navn var de formler, der
kloge folks handlinger var ofte ledsaget af en indgik som led i helbredelsen. Den kloge kone,
række kure, som folk havde tillid til, og som Kirsten Morsing i Lime, signede for rosen med
måske derfor i mange tilfælde virkede. En del følgende ord: »Jeg forbyder dig mit Kød at
af de overtroiske midler blev af myndighe- slide, mine Ben at bryde, mit Blod at rive! Du
derne udlagt som trolddom, og mange kloge skal fly og rømme i Jesu Navn.« 147
folkblevbrændtpåbåletsomhekseellertrold- I1622blevenkvindeZidtseTuesfraSkovs-
karle. De kloge folks behandlingsmetoder om- hoved ført frem for kongelig majestæts ridefo-
fattede midler imod snart sagt alle sygdomme. ged Knud Jørgenssøn og anklaget for at have
Så forskellige problemer som tungsindighed, brugt signen, måling og andre trolddomskun-

352