Page 350 - FuresøHistorien, bind 1
P. 350
JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 79 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04
var et let offer for smitsomme sygdomme. Gen- Midler tages i Brug, som Gud har indbygget i
nem 1500- og 1600-tallet hærgede med få års Naturen«.
mellemrum forskellige pesttyper, tyfus og dy- Man mente i øvrigt, at sygdom og død
senteri samt forskellige voldsomme influenza- varsledes/fremkaldtes af naturfænomener,
sygdomme. Spedalskhed var derimod næsten og dermed var sammenhængen givet: Pest-
forsvundet,mentilgengældhavdemanfåeten udbruddet i 1625, var »varslet« flere måne-
ny, frygtelig sygdom, der fra slutningen af der før: I februar opstod et forfærdeligt uvejr
1400-tallet bredte sig med stor hast, nemlig med storm og hagl, så kirketårnet i Nakskov
pokker (syfilis). faldt ned, og digerne i Slesvig Holsten blev
brudt flere steder, og en agtet person havde
Epidemier med sine egne øjne set: « at der vældede lev-
De mange hærstyrker, som bølgede frem og til- ret Blod op i et Kjær ved Odense«. Pesten ud-
bage under 30-årskrigen, havde følgeskab af brød i København i maj måned og fortsatte til
en mængde forskellige epidemier. Samtidig et stykke ind i 1626.
var de militære forlægninger med en sammen- I 1636 var Etna og Hekla i udbrud. I Schle-
stuvning af mange soldater under dårlige hy- sien faldt der meteorsten, græshopperne hær-
giejniske forhold et godt udklækningssted for gedeiSydeuropa,ogiDanmarkkomderkvæg-
alskens utøj og dermed sygdomme. Mangel på pest og hungersnød. Dette måtte bebude pe-
levnedsmidler fik folk til at flygte, og dermed sten, der »ganske rigtigt« dette år bredte sig
spredtes smitsomme sygdomme. fra Helsingør til København og videre til Sjæl-
land og Skåne. 144
Opfattelsen af sygdomme
Sygdom var en del af hverdagen og hørte til
4.8.3 Sygdommenes behandling.
den højere styrelse af verden på linie med mis-
Læger, bartskærere og kloge koner
vækst, himmeltegn, kometer, misfostre og an-
dre ukontrollable fænomener. Uden at kende Læger
noget til bakterier og vira, var man helt på det Det danske lægevæsen var ikke udbygget i
rene med, at man kunne blive syg af at omgås 1600-tallet. De teoretisk uddannede læger gav
andre syge. Kirkeordinansen 1537/39 fore- sig mest af med at behandle indvortes syg-
skriver i sit afsnit om hospitaler en række for- domme, medens udvortes helbredelser var
holdsregler om, hvordan man kunne isolere de overladt til bartskærere, bødler, kloge koner
enkelte sygdomme. o.l. Lægerne tog høj betaling for deres råd og
Hvordan det stod til med Guds styrelse i besøgte sjældent almuen. 145 Det fremgår af
forhold til sygdomme, var nok ikke helt klart Christian IV’s forordning af 10. januar 1619, at
for alle. Men kirken havde en forklaring. Peder læger nægtede at yde fattige hjælp, og at
Palladius forsikrede, at pesten ikke var tilfæl- mange syge frygtede for at tilkalde dem, fordi
dig. Den var Guds ris og straf for åger og et let- de ikke var i stand til at betale herfor. Kongen
sindigt, usædeligt og syndigt liv.Anger var den befaledederfor,atlægerneskulleværeforplig-
bedste lægedom. Teologen Niels Hemmingsen tede til at besøge de syge for ^ rigsdaler for
formulerede det i en bog fra 1575 således: første og ] rigsdaler for hvert følgende besøg,
»Den sjælelige Reaktion paa Sygdom burde og at de over for de fattige, der ikke kunne be-
begynde med Syndsbevisthed og derefter gaa tale, skulle opføre sig, som deres pligt nu kræ-
over i Anger og Bod og ende med en Bøn om vede det. 146 Der fandtes ikke mange læger i
guddommelig Bistand. Først derefter kunde de disse tider. I 1660-1700 virkede der kun ca. 80
350