Page 346 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 75 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Sædeligheden Bødernes størrelse kunne varieres, ikke
I den danske middelalder blev prostitution be- blot efter formen for den begåede usædelig-
tragtet som et nødvendigt onde. Det blev ac- hed, men først og fremmest efter den betalen-
cepteret, da det kunne lede det »naturlige« des evne. I visse len betaltes i 1565 for den
seksuelle behov uden om borgernes ugifte samme brøde, at beligge en pige, lige fra 100
døtre. rigsdaler til 8 skilling. 134
Efter reformationen blev holdningen til I 1612 fik Peder Lauritzen, der tjente Oluf
uægteskabelige forbindelser skærpet drastisk Andersen i Farum, en bøde på 1 rigsdaler for
som følge af Luthers sex- og kvindesyn. Myn- beliggelsesmål med en kvinde i byen, som »til-
dighederne følte sig forpligtiget til at skride forn« havde været beligget, hvorimod Niels Ib-
hårdt ind overfor prostitutionen, der var: »Gud sen i 1640 fik en bøde på 18 rigsdaler for at
den Almægtige til Fortørnelse og godt og ær- have beligget sognefoged Michel Hansens ko-
ligt Folk til stor Forargelse« og der indledtes en nes søster.
veritabel klapjagt på disse »løse kvinder«. Der blev udvist forståelse over for fattige
Ifølge en kongelig befaling fra 1574 til folk. I 1646 havde Jens Bentzen i Farum beso-
borgmester og råd i Helsingør skulle løsagtige vetAnneRasmusdatter,dertjentehosJepJyde.
kvindfolkanbringesigabestokkenellerstubes Anne havde intet at betale med og blev tilbør-
(piskes) til byens kag (en skampæl placeret ligt straffet på kroppen. Jens gav af sin armod
midt på torvet) og siden forvises. Hvis de på ny halvdelen af bøden på 9 rigsdaler efter tings-
indfandt sig i byen, skulle begge deres ører vidne, som blev givet ham på grund af, at den
skæres af, og fortsatte de, skulle man lade gode Guds vejrlig med stor regn og hagl havde
dem binde »udi en Sæk og forsænke«. slået tjenestekarlens korn ned. 135
Til sædelighedsforbrydelserne henreg- Men bøden kunne også komme højere op.
nede datiden også det blotte samleje uden for Baltser Condevin tilhørte en anset og stor han-
ægteskab. Man kaldte forholdet lejermål, løn- delsfamilie i København, hvilket dog ikke
mål, løsagtighed eller skørlevned. I 1600- kunne befri ham for at »blæse i bøssen«ogbe-
årene skulle de skyldige stå »åbenbart skrift« tale 400 rigsdaler i stedet for at stå til åbenbart
overfor menigheden i kirken. Giftede de sig skrifte for en forseelse imod det 6. bud. 136
med hinanden, slap de for videre straf, hvor-
imod de ellers blev idømt bøder. Manden Fødsel i dølgsmål
skulle betale 12, pigen 6 rigsdaler, til herska- Stillet overfor bødestraf og navnlig offentligt
bet. Formåede de ikke at udrede disse bøder, skriftemålimenighedenspåhør,gjordemange
skulle de betale, hvad de kunne, og siden besvangrede piger alt for at hemmeligholde
straffes på kroppen eller med fængsel. Ved deres tilstand for, når tiden var inde, at føde
gentagelser skulle manden straffes efter sin barnet i dølgsmål og derefter ombringe det.
formue og kvinden på kroppen eller med I 1635 stod Anne Hansdatter for herreds-
fængsel. Jomfrukrænkelser kunne dømmes retten. Hun arbejdede på Fembosøe tørvelyng
med den højeste straf. Ved Viborg landsting (Birkerød sogn). Hun var anklaget for at have
blev en mand i 1640 dømt til døden for flere født et barn i dølgsmål for 5 uger siden i sko-
tilfælde af jomfrukrænkelse, men herredagen ven, og derefter ombragt det. Anne benæg-
benådede ham, fordi han ægtede den ene af tede det, hvorefter hun blev ført til Køben-
pigerne. Havde pigen ladet sig besove tre havns slot.
gange, skulle hun ligesom skøgen straffes Ved næste retsmøde vidnede Christen tør-
med kagen. vefoged. Han havde fundet barnet i skoven, og

346