Page 345 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 74 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

kendes, undtagen den gunstige Øvrighed den- tyven eller skåret et øre af. På denne måde ad-
nem i andre Maader vil benåde«. varede man omverdenen. Hvis den bestjålne
De to kom begge i galgen. Det må her erin- krævede, at tyven skulle hænges, var der som
dres, at der gik hundreder af svin, får og heste oftest ingen vej uden om. Tinget dømte ham til
i skovene med et ejerbrændemærke i øret. Den »galge og gren, høj og hedensk jord«
strenge straf må ses på baggrund af, at her
havde en tyv let spil. 130 4) Legemskrænkelser som afhug og sår, straf-
fedes almindeligvis med bøder efter land-
2) Ferskvandsfisk spillede som tidligere nævnt skabslovenes regler, og da man fastholdt bø-
en betydelig økonomisk rolle. Søer og damme dernes størrelse trods pengenes nedsatte kø-
var som regel bortforpagtede til en fiskeme- beevne, må straffen af disse forbrydelser ka-
ster. Lensmændene havde som en del af deres rakteriseres som meget mild. I flere købstæder
løn ret til fiskeri til husbehov. Hvor alvorligt fi- gik man dog betydeligt skrappere til værks.
sketyveri blev anset for at være, fremgår af føl- Den københavnske stadsret fastsatte endog
gende retssag. livsstraf for at afhugge hånd eller fod eller for
I 1636 blev en fange ved navn Hans Nielsen at udstikke øjne på en anden. Datidens talrige
fremstillet i retten og bekendte, at han den for- slagsmål endte som regel med, at der skulle
gangne vinter gik ud mod Farum sø og fulgtes betales bartskærerløn (normalt 4 skilling) til
med Per Kristoffersen, som er bortrømt. Fra en den skadelidte, en bøde til kongen, og en
fiskeruse optog de og stjal kongens fisk – så tønde øl til byen.
mange, som de kunne bære i en sæk. De bar
sækken hjem til Per Kristoffersen, som tog den 5) I 1629 blev et voldsomt slagsmål behandlet
med til København og solgte fiskene til en fi- over flere retsmøder. Karen Saxis og flere an-
skepranger ved Nørreport. Dommen lød, at dre var tilsagt til at rense korn på Ibstrup (Jæ-
Hans Nielsen for sin gerning skulle slås i jern gersborg). En bonde Niels Person mødte ikke
påBremerholm,ogderarbejdeogblivepålivs- op, men et par kvinder rensede også hans del
tid. 131 af kornet. Derefter gik kvinderne ned på hans
gård og bad om en kande øl, som de syntes de
3) I 1624 blev en fange ved navnAnders Søren- havde fortjent, da de havde gjort hans arbejde.
sen fremført i retten. Han var tidligere på året Det ville han dog ikke give dem. Så tog begi-
blevet dømt til »Galge og Gren« for tyveri, men venhederne fart. Kvinderne ville tage en sele i
efter benådning af øvrigheden blevet han ført pant, men de kom i et skænderi med Nielses
til Bremerholm og lagt i jern. Han havde afført pige. Det udviklede sig til et voldsomt slags-
sig jernet med en fil og var nu brudt ud og flyg- mål, hvor Niels flere gange slog Karen i hove-
tet fra Bremerholm. Han var derefter pågrebet det med en plovstang, så hun faldt om på mød-
for et nyt tyveri af en ko, som han havde solgt dingen. Karen forsvarede sig med en kæp, og
tilAnders Jørgensen i Risby. Man kunne nu ikke til sidst slog hun Niels med en stor sten. Så gik
se bort fra den forrige dom, og denne gang hun hjem.
undgik han ikke galgen. 132 Dommen lød således: Niels Person skulle
Tyve, der slap for galgen, blev enten sendt betale bartskærerløn for svie og smerte, kost
til Bremerholm som den nævnteAnders Søren- og tæring og bøde 8 daler, og siden skulle de
sen eller kagstrøget (pisket) og derefter forvist være hinandens gode venner. Den af parterne,
fra byen, den pågældende egn eller landsdel. der så ville bryde freden, skulle give en tønde
Forinden havde bøddelen ofte brændemærket øl til byen og til herskabet en stud. 133

345