Page 348 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 77 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Som et eksempel på en naturalieskat kan næv- for administrationen at bortforpagte sine
nes Christian IV’s skattebrev af 23. oktober mange kongetiender mod en fast afgift, så den
1610, hvor 10 fæstebønder tilsammen skulle vidste, hvad den kunne disponere over. Ikke
1
1
yde følgende: 6 tdr. øl, 2 ⁄2 tdr. brød, 2 ⁄2 lis- mindst ringe stillede lavadelige, ville gerne
1
pund flæsk, ⁄4 nød (okse), 5 gæs, 1 otting forlenes med en kongetiende. Mange gods-
smør, 2 skæpper gryn. ejere eller storbønder kunne tilsvarende se de-
Det var lensmændenes pligt at læse og for- res fordel ved at fæste en kirketiende og ikke
kynde skattebrevet for bønderne og den me- bruge hele beløbet på kirkens vedligehol-
nige almue i deres len samt at føre tilsyn med, delse. Det kunne let blive til et større gilde, når
at skatten blev betalt. De skulle desuden ud fra tiendeyderne havde afleveret deres tiende-
princippet »den rige hjalp den fattige« fordele korn ved kirkeladen og derefter skulle bespi-
den retfærdigt. 140 ses på tiendetagernes regning. I en bestemt
sag i 1555 begrænsede kongen derfor tiende-
Skattetrykkets virkninger drikkeriet til to tdr. øl, at konsumere i bønder-
Indtil 1620 var landboernes skattetryk til at nes gildehus. 143
bære, 141 men efter Danmarks deltagelse i Kej- Mange bønder udsøgte og leverede »det
serkrigen(1625-29,endelaftrediveårskrigen) allerværste korn« i tiende, stadfæster et kon-
strammedes det, og især da man i 1637 opret- gebrev, som landets sognepræster i 1567
tede den stående hær. I næste tiår var skatten skulle læse op for deres menigheder. Trods
lige så stor som landgilden, hvortil kom alvor- trusler om både himmelsk og jordisk straf
lig misvækst omkring 1650. 142 Da hen ved 1/3 måtte tiendepligten gentagne gange indskær-
af bønderne derfor ikke kunne klare deres pes i recesser og kongebreve. Betalte en
skat,badmangeomfritagelse.Detkunneogså bonde ikke fuld tiende, skulle lensmanden el-
mærkes i Furesø området. Ifølge Københavns ler godsejeren »kaste« dvs. kontrollere hans
lens regnskaber fra 25. august 1629 er 5 bøn- korn i laden, og var der tale om snyd, havde
der i Farum forarmede og ude af stand til at be- han forbrudt sin gård til herskabet.
tale skat og landgilde. Dette svarer til 27 % af
skatteyderne i Farum.
4.8 Sundhed og sygdom
4.8.1 Levealder, børnedødelighed
4.7.2 Tiende Efter alt at dømme voksede folketallet med
Ved reformationen slap bønderne ikke for at ca.0,7 % om året fra 1500- til 1640-erne. Gan-
svare tiende, og dens form og inddeling blev ske vist fødtes mange børn, især i bybefolknin-
fastsat i recessen 1536. Den var som hidtil op- gen. Her kunne folk gifte sig i yngre alder end
delt i præste-, kirke- og bispetiende, men kon- på landet og derved få 10-15 børn eller mere.
gen sikrede sig nu bispens del. Præstetienden Når befolkningstilvæksten alligevel ikke var
havde altid forrang, og bønderne skulle føre ti- større, skyldes en høj dødelighedsprocent
enden i kærven (dvs. utærsket korn med tilhø- pga. børnesygdomme, pestepidemier osv. Det
rende halm) til kirkeladen. forbedrede heller ikke sundhedstilstanden, at
Værdien af tienden var meget svingende på mange spiste og drak ganske umådeholdent.
grund af det meget varierende foldudbytte. Renlighed i vor forstand var en umulighed,
Også kvægtienden, der skulle betales af såvel især blandt det fattige flertal.
husdyr som bisværme og fisk, måtte nødven- Børnedødeligheden kan belyses med
digvis variere meget. Det var derfor fristende nogle eksempler fra de ældste kirkebøger fra

348