Page 348 - FuresøHistorien, bind 1
P. 348

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 77 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04











                        Som et eksempel på en naturalieskat kan næv-  for administrationen at bortforpagte sine
                        nes Christian IV’s skattebrev af 23. oktober  mange kongetiender mod en fast afgift, så den
                        1610, hvor 10 fæstebønder tilsammen skulle  vidste, hvad den kunne disponere over. Ikke
                                           1
                                                      1
                        yde følgende: 6 tdr. øl, 2 ⁄2 tdr. brød, 2 ⁄2 lis-  mindst ringe stillede lavadelige, ville gerne
                                  1
                        pund flæsk, ⁄4 nød (okse), 5 gæs, 1 otting  forlenes med en kongetiende. Mange gods-
                        smør, 2 skæpper gryn.                 ejere eller storbønder kunne tilsvarende se de-
                           Det var lensmændenes pligt at læse og for-  res fordel ved at fæste en kirketiende og ikke
                        kynde skattebrevet for bønderne og den me-  bruge hele beløbet på kirkens vedligehol-
                        nige almue i deres len samt at føre tilsyn med,  delse. Det kunne let blive til et større gilde, når
                        at skatten blev betalt. De skulle desuden ud fra  tiendeyderne havde afleveret deres tiende-
                        princippet »den rige hjalp den fattige« fordele  korn ved kirkeladen og derefter skulle bespi-
                        den retfærdigt. 140                   ses på tiendetagernes regning. I en bestemt
                                                              sag i 1555 begrænsede kongen derfor tiende-
                        Skattetrykkets virkninger             drikkeriet til to tdr. øl, at konsumere i bønder-
                        Indtil 1620 var landboernes skattetryk til at  nes gildehus. 143
                        bære, 141  men efter Danmarks deltagelse i Kej-  Mange bønder udsøgte og leverede »det
                        serkrigen(1625-29,endelaftrediveårskrigen)  allerværste korn« i tiende, stadfæster et kon-
                        strammedes det, og især da man i 1637 opret-  gebrev, som landets sognepræster i 1567
                        tede den stående hær. I næste tiår var skatten  skulle læse op for deres menigheder. Trods
                        lige så stor som landgilden, hvortil kom alvor-  trusler om både himmelsk og jordisk straf
                        lig misvækst omkring 1650. 142 Da hen ved 1/3  måtte tiendepligten gentagne gange indskær-
                        af bønderne derfor ikke kunne klare deres  pes i recesser og kongebreve. Betalte en
                        skat,badmangeomfritagelse.Detkunneogså  bonde ikke fuld tiende, skulle lensmanden el-
                        mærkes i Furesø området. Ifølge Københavns  ler godsejeren »kaste« dvs. kontrollere hans
                        lens regnskaber fra 25. august 1629 er 5 bøn-  korn i laden, og var der tale om snyd, havde
                        der i Farum forarmede og ude af stand til at be-  han forbrudt sin gård til herskabet.
                        tale skat og landgilde. Dette svarer til 27 % af
                        skatteyderne i Farum.
                                                              4.8 Sundhed og sygdom
                                                              4.8.1 Levealder, børnedødelighed
                        4.7.2 Tiende                          Efter alt at dømme voksede folketallet med
                        Ved reformationen slap bønderne ikke for at  ca.0,7 % om året fra 1500- til 1640-erne. Gan-
                        svare tiende, og dens form og inddeling blev  ske vist fødtes mange børn, især i bybefolknin-
                        fastsat i recessen 1536. Den var som hidtil op-  gen. Her kunne folk gifte sig i yngre alder end
                        delt i præste-, kirke- og bispetiende, men kon-  på landet og derved få 10-15 børn eller mere.
                        gen sikrede sig nu bispens del. Præstetienden  Når befolkningstilvæksten alligevel ikke var
                        havde altid forrang, og bønderne skulle føre ti-  større, skyldes en høj dødelighedsprocent
                        enden i kærven (dvs. utærsket korn med tilhø-  pga. børnesygdomme, pestepidemier osv. Det
                        rende halm) til kirkeladen.           forbedrede heller ikke sundhedstilstanden, at
                           Værdien af tienden var meget svingende på  mange spiste og drak ganske umådeholdent.
                        grund af det meget varierende foldudbytte.  Renlighed i vor forstand var en umulighed,
                        Også kvægtienden, der skulle betales af såvel  især blandt det fattige flertal.
                        husdyr som bisværme og fisk, måtte nødven-  Børnedødeligheden kan belyses med
                        digvis variere meget. Det var derfor fristende  nogle eksempler fra de ældste kirkebøger fra

                        348
   343   344   345   346   347   348   349   350   351   352   353