Page 341 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 70 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Københavns len det som første instans også birketing, som ud-
En af lensmandens vigtigste opgaver var at for- nævntes af og repræsenteredes af den pågæl-
valte det krongods, der hørte ind under lenet, dende godsejer. I byerne fandtes byting, hvor
og han repræsenterede i den anledning kon- kongen var repræsenteret ved byfogeden og
gemagten over for den lokale befolkning. Kø- rådstueretten, og hvor byens borgmester og
benhavns len var med sine tre herreder (Sok- rådmænd dømte.
kelund, Ølstykke og Smørum) og to birker ikke Hvis der var afsagt dom ved en af disse ret-
blandt de største i landet, men da den overve- ter, kunne sagen appelleres til anden instans,
jende del af jorden tilhørte kronen, rummede som var landstinget. Alvorligere sager som fx
det alligevel en betragtelig gruppe fæstere. mord gik direkte til landstinget. Disse lands-
Ifølge præsteindberetningerne fra 1651 var ting fandtes i hver sin landsdel, og her havde
der 1143 jordbrug i lenet, heraf udgjorde kro- de adelige monopol på at blive dommere, men
nens 963, gejstlighedens (domkapitlerne og blev udnævnt af kongen. Endelig kunne en sag
Vartov) 101 og adelens 43. dømt ved landstinget appelleres til den tredje
Hovedgårdsjorden var samlet omkring la- og højeste instans, rettertinget eller herreda-
degårdene. Vigtigst var den i 1548 oprettede gene. Her dømte landets regering, konge og
»Ny Ladegård«, der fra 1620 ved sin udvidelse rigsråd.
med Solbjerg by og køb af yderlige en del af
kirkens gårde, blev genstand for kronens eks- Herredstinget
periment i stordrift. Mindre uoverensstemmelser i landsbyen og
overtrædelser af love og vedtægter blev be-
handlet ved bylaget eller bystævnet og ofte
4.6.2 Retssystemet klaret med en tønde øl til fælles bedste. Men
Det danske retsgrundlag hvilede i høj grad på så snart det drejede sig om alvorligere uover-
jyske lov, der til trods for, at den aldrig fik for- ensstemmelser som fx ærerørige beskyldnin-
mel gyldighed i det sjællandske område, efter- ger, overfald, tyveri osv., forelagdes sagen for
hånden trængte de andre middelalderlige love herredstinget, hvorfra der kunne appelleres til
i baggrunden. Retsgrundlaget blev påvirket landsretten i Ringsted eller til Rettertinget.
udefra både fra den katolske kirkeret og tysk Disse herredsting går tilbage til middelalde-
ret. Efter reformationen fik Bibelen større be- ren, og blev oprindeligt holdt under åben him-
tydning som rettesnor for strafferetten. Mand- mel. Efterhånden blev der dog opført tinghuse,
drab kunne herefter ikke ordnes ved forlig, så skriveren kunne holde papiret tørt.
men kun efter Moselovens strenge ord: »den Herredstingetblevsatengangomugen,og
der dræber et menneske, skal visselig dø«. som indledning til tingdagen blev oplæst love,
kongelige forordninger og påbud, som havde
Domstolene betydning for den pågældende del af riget, fx
Første instans for bondestanden i retssyste- når der blev pålagt nye skatter. Til stede ved
met var herredstinget. I perioden 1536-1660 herredstinget var herredsfogeden, skriveren
var et herred en retskreds, der havde fælles og 6-12 tingmænd eller stokkemænd, som de
domstol, herredstinget. I 1683 blev de 3 her- blev kaldt, fordi de oprindeligt sad på stokke.
redsting, Sokkelund, Smørum og Ølstykke Senere blev disse ændret til bænke. Tingmæn-
slået sammen til Københavns birketing med dene skulle blive på tinget, indtil herredsskri-
tingsted i Ballerup. veren havde oplæst, hvad der var forhandlet.
Ved siden af herredstinget fandtes på lan- Ølstykke herredsting holdtes ikke, som man

341