Page 336 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 65 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

26. juli kundgjorde han, at alle bønder på kro- mulighed for at købe sønnen fri. Sådanne fri-
nenslen,somvarbarnefødtepåSjælland,ikke køb kendes, men krævede åbenbart et anse-
mere skulle være bundet. Hermed skulle man ligt beløb, som i de fleste tilfælde ikke kunne
tro at vornedskabet var afskaffet, men kongen tilvejebringes.
tog det ikke mere alvorligt, end at han i flere Oluf Nielsen fra Søllerød, som tidligere var
tilfælde så bort fra sin »befaling«, når det pas- blevet påtvunget at overtage en ødegård, men
sede ind i hans planer. 115 som havde måttet forlade den, blev af ridefog-
Et nyt forslag i 1634 om afløsning af vor- den i 1629 pålagt at overtage en anden gård,
nedskabet fik en blandet modtagelse fra ade- hvad han nægtede med følgende bitre be-
lens side og løb ud i sandet. Hidtil havde der mærkning: »At han tilforn har haft en Ødega-
ikke i større omfang været tale om betaling i ard, og dersom at de vilde føre ham paa Bre-
forbindelse med ophævelse af vornedskabet, merholm, da ved han, at han fik sin Føde«. Oluf
men Christian IV så det i 1646 som en løsning Nielsen blev idømt »at indstille sig og an-
på sin betrængte økonomi at sælge vornedret- namme en øde Gaard, «. 117
ten til bønderne. Han tilbød i et brev af 20. maj
1646 kronens bønder og efterkommere, at de
mod betaling af 60 rdl. i evig tid måtte være frie 4.5.3 Landgilden
og beholde deres huse og gårde. 116 Kun 26 af Landgilden blev set som en fast forpagtnings-
krongodsets 15.000 fæstere bed imidlertid på afgift for de jorder, som godsejeren stillede til
krogen. Lensmændene indberettede derefter, rådighed for fæstebonden, og da omfanget
at bønderne ikke havde råd hertil. Desuden på- heraf var uforanderligt, måtte landgilden lige-
pegede de: »at de var frie nok, og at de aldrig ledes være det.Århundreder igennem betaltes
kunne finde en bedre eller nådigere Herre og der samme landgilde af en fæstegård, specifi-
Konge at tjene....«. ceret på bestemte mængder korn, smør og an-
De anede i virkeligheden næppe, hvor de det. Opfindsomheden var stor. Af de enkelte
så skulle gå hen. Retten til at bevæge sig frit gårdes specifikation af afgifterne, kan man
var ikke attraktiv, når tiderne var så ugunstige, ofte finde oplysninger om den bagvedliggende
som de var. I stedet måtte bønderne klamre sig landbrugsvirksomhed: Korn betegnede det
til det sted, hvor de havde chance for at over- egentlige agerbrug, mens hø eller kvæg tyder
leve, og de 60 rdl. var desuden et uoverstige- på enge eller skovgræsgange, svin og trævarer
ligt beløb. tyder på skov og jern og myremalm på moser.
Fra gårde tæt ved kysten kunne fx ydes torsk,
Tvungen til at overtage en ødegård sild eller ål.
Mens lenets anvendelse af vornedretten nær- Det hele var efter et sindrigt system omreg-
mest må betegnes som en nødforanstaltning, net til hartkorn, således at 1 tønde hartkorn
var sagen naturligvis alvorlig nok for dem, det (forkortet til tdr. htk.) modsvarede flg. kvanti-
gik ud over. Tingbøgerne giver i nogle tilfælde teter én for én: 1 tdr. rug eller byg, 2 tdr. havre,
oplysninger om, hvad det lakoniske »delt til« 3 får, 6 lam, 12 gæs og 16 par høns. Endvidere
betyder. var 1 tdr. smør = 12 tdr. htk.
13. november 1628 blev Oluf Hansens søn En fæstegård ydede omregnet på denne vis
i Buddinge af ridefogeden Anders Olsen »delt gerne 6-10 tdr. htk. i landgilde. Det svarede så
til at annamme« en ødegård på sit fødested. nogenlunde til gårdens udsæd, der atter ud-
Den stævnedes far var mødt frem, tilsynela- gjorde 1/3 af totalen.
dende for at få en fornemmelse af, om der var

336